- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
181

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ernest Benan

som Dramatiker.

I.

Eenans Særkende er den med Aarene stigende Originalitet.

Der gives Aander, som ved deres første Fremtræden viser
sig selvstændige, udrustede med Særhedens Styrke og
Mangekantethed, men hvis Kanter Livets Gang og Omgivelsernes
Paavirkning efterhaanden afsliber. Interessantere er alligevel de,
som kun fødes med et Anlæg til Oprindelighed, og hvem Forholdet
til Omverdenen og Paavirkningerne udefra beriger og
selvstændiggør saaledes, at deres Særpræg er tydeligst i deres Dødsstund.
Ernest Renan var en saadan Aand, hvis hele Ejendommelighed
først røbede sig i det sidste Tidsrum af hans Liv. I hans
afsluttende Periode aabenbarer en Personlighed sig, der
efterhaanden var bleven fuldt original.

Han blev det paa følgende Maade: Han stammede fra
Bretagne, fra en lang Række simple Agerdyrkere og Søfolk og
blev tidligt opdraget til Præst. Han fik i Arv et sundt, men
tungt og plumpt Legeme og en alvorsfuld, fin, sværmerisk Sjæl,
der, alt som den verdsliggjordes, kunde udfolde stedse mere Vid.
Han følte stærkt og dybt, levede sit indre Liv med Inderlighedens
Energi, tilbagetrukken i sig selv, forbeholden, udadtil undselig og
tilsyneladende frygtsom; trods en lærenem, evnerig Intelligens
dyrkende mange smukke Drømmeblomster i sin Sjæl og hyppigt
løftende sig til Flugt paa en keltisk, sagnelskende
Indbildningskrafts Vinger.

Han syntes anlagt til en troende og indflydelsesrig gejstlig.
Der laa katolske Hymner paa hans Tunge; der var en Duft af
Røgelse udbredt over hans Følelsesliv, og der var Salvelse i
hans Patos.

Tüakoeren. 1808. 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free