Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan.
183
Nej en ganske katolsk Følelse, blød, sentimental, undertiden kælen,
holdt sig frisk og upaavirket under et Tankeliv, der trods al Sagt*
modighed var dristigt indtil en Forvovenhed, som intet skræmte.
Renan hører til den store Gruppe af Romantikere, som tilbringer
deres Liv med at bekæmpe Romantiken.
I øvrigt forblev han som Menneske i Privatlivet uverdslig,
blidt stædig, Idealist uden Uklogskab. Han kom i den sidste
Snes Aar godt ud af det med enhver fransk Regering.
Renan anfører selv billigende det Udtryk om ham af en
Ven: Han tænker som en Mand, føler som en Kvinde og handler
som et Barn. Han fløite stærkt, men som de Kvinder, med hvem
Hjertet aldrig løber af, og handlede uverdsligt, men som de Børn,
hvis Ubekendtskab med Livet ikke udelukker en
instinktmæssig Kløgt.
Hans Følemaade gjorde hans Tanke smidig, smidigere, end
det maaske hidtil var set, undtagen hos saa store Aander som
Goethe eller saa fine som Sainte-Beuve. Han var stærk i at
forstaa det sammensatte og afskygningsrige. Medens hans Ven og
Samtidige Taine, der var lige saa afgjort anlagt paa at forstaa,
overalt søgte Grundlinierne, det blivende og faste i Fænomenets
Mangfoldighed og Omskiftelighed, Knokkelbygningen, Graniten,
Højdedragene, Vandskellene, hvorfra man ser Livets Floder dele
sig og strømme til forskellige Sider, forfulgte Renan disse Floder
i alle deres Krumninger og Bugtninger. Han skyede det grelle
og afgørende. Andre havde set og saa Sandheden i klare, stærke
Farver, saa den rød eller blaa eller skinnende hvid. Han troede
aldrig, den kunde fanges i saa rummelige Ord. Han saa den i
Nuancer, i umærkelige Overgange fra en Farve til en anden.
Og hvis han var et Barn i Handling, saa laa det i, at man kan
ikke handle i Nuancer.
Men man kan opfatte dem, og den fineste Aand er den,
som opfatter dem sikrest. Renan var anlagt til at se lutter
Afskygninger, til med Takt at udfinde den rette og give den sit
ubestemte Navn.
For ham var Sandheden en Sommerfugl. Man kunde ikke
ramme den med Kølleslag. Og Logikens grove Fornuftslutninger
var for ham saadanne Kølleslag.
Paa hans Barndoms Enfold var fulgt den moderne Kritiks
uendeligt mangfoldige Modtagelighed.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
