- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
188

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’188

Ernest Renan.

II.

Skønt Teatrene i vore Dage nærmest er blevne
Forlystelses-anstalter for de fattige i Aanden, for den store Del af
Borgerstanden, som ikke gider læse eller ikke kan læse, bevarer den
dramatiske Form ikke des mindre for mange sin Tiltrækning. Det
er den mest kortfattede, sluttede Form, under hvilken man kan
lære et Livsbillede,.og en Handling at kende. Hvem der har to
Timer at give, men ikke mer, vil ikke gribe efter en Roman, men
efter et Drama. Han ved, at her er alt ikke strengt nødvendigt
skaaret bort.

Ogsaa andre Mænd end egentlige Digtere har følt sig
tiltrukne af Samtaleformen. Det er dem, hvis Tanker bevæger sig
i Sfærer, hvor afgjort Vished eller Sikkerhed ikke findes, men hvor
forskellige Meninger, Opfattelsesmaader, Overbevisninger kan
lade sig høre. Udenfor Matematiken og de eksakte Videnskaber
gives der lidet, som er ubetinget vist, meget; hvorom der lader
sig sige adskilligt for og imod. Indenfor Aandsvidenskaberne er
næsten alting Genstand for stadigt fornyet Drøftelse. Det var i
Følelsen deraf, at Platon skrev sine Værker i Dialogform, og samme
Følelse har i vore Dage ledet Renan til Anvendelsen af samme
Form. Han skrev først kort efter den fransk-tyske Krigs Ophør
en Række filosofiske Samtaler, og udtrykte derefter nogle af sine
Yndlingsideer i bestemtere dramatisk Form. Han har i
Mellemrummene mellem sine strengere Arbejder skrevet fire filosofiske
Skuespil og et Par dialogiserede Prologer.

Hans Udgangspunkt som Dramatiker var Shakespeares
Stormen, der — i sig selv højst mærkeligt som sandsynlig
Slutsten paa Shakespeares dramatiske Bygning og dybere,
tydeligere symbolsk end noget af Digterens andre Arbejder — greb
Renan ved det sindbilledlige i de tre Hovedpersoner: Prospero,
Caliban og Ariel.

Caliban er det formløse Naturvæsen, Urbeboeren, halvt
Dyr, halvt Kannibal, raa og frygtelig, lav og dum, en Station
paa Vejen til det at blive Menneske. Prospero, det er
Fremtids-typen paa den højeste Forædling af Menneskenaturen, et Væsen,
der lige kongeligt og genialt har underlagt sig den ydre Natur,
bragt sin indre Natur i Ligevægt og druknet Bitterheden over al
den Uret, det har lidt, i den Harmoni, som udstrømmer fra dets
rige Sjæleliv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free