Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan.
186
Prospero behersker Naturkræfterne. Men i Stedet for at
give ham Overleveringens Tryllestav har Shakespeare givet ham
Naturkraften selv som tjenende Aand. Ariel det er Aanden.
Shakespeare har, synes det, villet fremstille sig selv som hin
Magus paa Teatrets fortryllede 0, der har Lysaanden til Tjener
og Raahedsaanden til Slave.
Men denne Skikkelse maatte nødvendigvis slaa stærkt ned i
Renan. Thi den passede mærkværdigt ind i den Tankegang,
hvortil hans Livsanskuelse havde ført ham.
Tidligt var han bleven greben af det Indtryk, at det
værdifuldeste i et Menneske sætter ham i en Tilstand af
Underlegenhed i alle Livskampens verdslige Forhold. Det sande Talent,
den dybe Godhed, det fuldstændige Højsind er hyppigt Betingelser
for at ligge under. Den, der bedrager i Spillet, slaar højest Øjne.
Den, der bruger Skrædderhug, saarer sin Modstander.
Det forekom ham, at Verden næsten helt regeres af
Raaheden, Usandheden og Markskrigeriet. Intet Under altsaa, at
Prospero blev fordrevet fra sit Rige.
Renan havde det Indtryk, at alle de, som arbejder og virker,
udnyttes af Verdensmagten til et højere Formaal i Kraft af, hvad
Hegel, der har paavirket Renan umaadeligt, kaldte Ideens List,
og hvad han selv kaldte Naturens Macchiavellisme.
Af dette Indtryk har hos Renan fulgt en stadig Ironi i hans
Holdning. Han vil nok besviges for Nydelser, arbejde uden ydre
Løn og forsage, da alt Arbejde fordrer megen Forsagelse, men han
vil overfor Altet, hvilket han som gammel Teolog gerne
personificerer, bevare den Holdning, at han ved, han bliver narret.
Derfor ligger al Farisæisme ham saa fjærn. Han er ikke stolt af
sine Dyder; han ved, at han som dydig bliver snydt; men han
samtykker i at lade sig snyde.
Naar Renan med Hegel og Schopenhauer tror paa en
Naturens Macchiavellisme, saa ligger deri, at han er sysselsat med
Forestillingen om et Naturformaal. Nu har som bekendt den
moderne Videnskab sløjfet dette Begreb og først gjort virkelige
Fremskridt, efter at det er blevet sløjfet. Overalt eftersporer
Videnskaben virkende Aarsager, hvor man tidligere uden Udbytte
søgte Hensigtsaarsager. Hele den Part af den moderne Forskning,
der er udmundet i Darwinismen, har sin Styrke i at have gjort
Forestillingen om en Hensigt i Naturen overflødig. Det, som
passer bedst til Forhold og Omgivelser, overlever det andet. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
