Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan.
186
dem. Det er unødvendigt for Sandheden, at Alverden bekender
sig til den; de, som ikke forstaar den, skal kun bøje sig for den.
Men den højeste Kultur kan hverken forstaas eller vurderes
af Mængden. Det gælder da om at sikre den mod Mængden.
I gamle Dage kom Faren især fra Kirken. I vore Dage trues
Udviklingen især af den Grundsynsmaade, at Samfundet kun bør
have Individernes materielle Velvære for Øje.
Et Geni er jo noget meget sjældent og kostbart. Det synes,
som om der gaar adskillige Millioner Mennesker paa en for
Fremskridtet afgørende Personlighed, ja som der behøves Samfund
paa tredive, fyrretyve Millioner Mennesker til Frembringelsen af
Aander af første Rang. Men disse Aander hades instinktivt af
Middelmaadigheden. Den paaskønner Vadmel, højest Klæde, ikke
Kniplinger.
Alligevel er det store Menneske for Renan ingen Luksus.
I Virkeligheden er det det foreløbige Maal, og hvad det med
Hensyn til Naturens Maal gælder om, er da, at det store Menneske
faar Magten. Kun saaledes betrygges Fornuftudvikling.
I Urtiden gjaldt den betydelige Mand for Troldmand; man
skælvede for ham. Bramanerne har regeret i Aarhundreder i
Kraft af den Overtro, at deres Blik var dræbende for dem af de
lavere Kaster, paa hvem det faldt. Kirken, som engang var
Kulturmagten, havde til Vaaben Helvedesstraffene — saare
virksomme, saa længe der troedes paa dem. Da Kongemagten blev
Kulturbærer, fik den sine Vaaben: Hære og Kanoner, Dommere og
Fængsler. Enhver er kun stærk i Forhold til den Frygt, han indgyder.
Maalet, Renan har drømt om, er da det at forsyne
Udviklingens Bærere, Kulturbærerne, med de afgørende Magtmidler,
gøre dem til en Art Troldmænd paa ny. I deres Haand alene
vilde Magten ikke være odiøs, men velgørende. De vilde staa som
den menneskeblevne Fornuft, som en virkelig ufejlbar Pavemagt.
De vilde med de Skrækkemidler, de moderne Videnskaber lagde i
deres Haand, kunne indføre en Fornuftens Terrorisme.
Vi oplever i vore Dage, hvor vi ser Dynamiten i de
nedbrydende Elementers Hænder og Millionhære med forfinede
Mordredskaber i de reaktionære Elementers Magt, et Brutalitetens
Rædsels-herredømme. Renan tænker sig, at alle de højeste og reneste
Evners Forbund vilde være uimodstaaelig^ fordi det vilde raade
over selve Planetens Eksistens. Han overser mærkværdigt nok,
at, selv om ikke dette var en Fantasi, vilde Truslen om Tilintet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
