- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
194

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’194

Ernest Renan.

Der ligger en Foragt, hvis Dyb det er vanskeligt at lodde,
i denne Hyldest til det engang revolutionære, nu moderate og
konservative Demokrati. Og der ligger en dyb Overbevisning om
Verdenslivets Forfængelighed bag Handlingens lette Spil.

Hofmændenes Samtale i anden Akt søger et fast
Holdepunkt i Livet. Familien, foreslaar en. — Dertil maa man være
overbevist om, at ens Familie er den bedste, og end ikke lade sig
forstyrre af, at alle de andre har samme Overbevisning. Det er
da Fordom, Forfængelighed. Og hvad der gælder om Familien,
gælder om Fædrelandet. Man gaar kun op deri, saa længe man
tror paa dets særegne Ypperlighed. — Nej, siger en, fine Nydelser,
det er det eneste solide. — Godt, men hvis nu alle vil nyde? —
Saa holder vi dem nede med den væbnede Magt. — Og hvis den
nu vender sig mod dem, der vil bruge den? — Nej, da er det
bedre at støtte sig til Nationen. — Men Begrebet Nation svarer
kun til et Mindretals Interesser. Hvorledes skal man i Fremtiden
faa de mange til at udsætte deres Liv for de faas Interesser. —
Ved at oplyse dem! — Ingenlunde, tvært imod! At lade sig slaa
ihjel for en Sag, er en stor Naivetet, den største Naivetet, da den
er uoprettelig. Tænk, at Millioner har ladet sig slaa ihjel for
kollektive Væsener som Staten, Kirken! — Lige meget; nu var
de dog døde alligevel. — Naar Tyrkere og Kristne slaas, tror de,
at hvis de dør i den hellige Krig, kommer de i Paradis. Men hvis
den enes Paradis er til, er den andens det ikke. De tænker endnu
ikke, at altsaa er rimeligvis intet af de to Paradiser til.
Forfængelighed! — Se til Tyrkerne! De drives ind i Slaget ved Hjælp
af falske Veksler paa det evige Liv. — Saadanne falske Veksler
burde forbydes; thi de skaber en Underlegenhed for de civiliserede
Folkeslag, der ikke tror derpaa. Den raaeste bliver Sejrherre og
bliver som Sejrherre endnu raaere. — Med andre Ord:
Oplysningen nedbryder Staternes Modstandskraft. Alt er
Forfængelighed. Filosofien, som nedbryder Fordomme, nedbryder
selve Livets Grundvold.

Kun Skønheden træder under denne Nedsabling af
anerkendte Magter frem som en beundret Virkelighed, legemliggjort i
Imperias Skikkelse. Som paa Trods, men uden Trods, har Renan
i sine Skuespil gjort den store Kurtisane til Skønhedens og
Kærlighedens Repræsentant. Hun personliggør Skønhedens Verden
som Prospero Tankens. Balzac havde malet hende med kunstnerisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free