Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan.
186
ualmindelige Tilfælde at sætte sig ud over de Samfundsskranker,
som under almindelige Forhold gør deres Nytte.
To dødsdømte 3iødes i Plessis-Kollegiets Fængsel, en
Adelsmand og en meget fornem Dame, Abbedissen af Jouarre. Han
har længe elsket hende, men hun var, skønt hun ganske delte
Tidsalderens Ideer, bunden af sit gejstlige Løfte. Nu overtaler
han hende til at blive hans. De tilbringer sammen den sidste
Nat, de har tilbage at leve i. Overfor Udsigten til den nære
Død gælder de Baand, der bandt dem, ikke mere. Men han alene
bliver henrettet. En ung Officer, der har set hende i hendes
stolte Skønhed for Revolutionsdomstolen, faar hendes Navn slettet
af de dødsdømtes Liste, og næste Morgen henter Karren kun
hendes Ven. I sin Fortvivlelse anraaber hun om Døden, ja gør
endog et frugtesløst Selvmordsforsøg.
Disse tre første Akter, der er blevne opførte af den store
italienske Skuespillerinde Eleonora Duse, udgør Stykkets egentlige
Indhold. Hertil knyttes endnu to, i hvilke Julie lever ensomt med
den lille Pige, hun har bragt til Verden, stolt bærende sin
saakaldte Skam, i øvrigt mødt med Velvilje fra alle Sider, hyldet og
beundret af sin Broder. Hun ægter til sidst den Officer, der i sin
Tid frelste hendes Liv, og som nu er bleven en af Bonapartes
Generaler. Stykket slutter med Indførelsen af Concordatet, der
løser hende fra hendes gejstlige Løfte.
I selve Handlingen er der, som det ses, lidet eller intet,
som kunde støde. Personerne er uden Undtagelse højere
Mennesker, højt hævede over vulgære Synsmaader eller Drifter.
Men i Fortalen stod der en dristig Sætning: „Jeg tænker mig
ofte, at hvis Menneskeheden fik Sikkerhed for, at Verden vilde
gaa til Grunde om to, tre Dage, vilde Elskoven bryde ud fra alle
Sider med en Art Raseri. Alt var da tilladt; intet havde Følger.
Verden vilde da drikke en Elskovsdrik, der fik den til at dø i
Henrykkelse."
Man saa jo deraf tydeligt, at Renan ingen Vægt lagde paa
Forsagelsen for dennes egen Skyld. Journalister, der tidligere
ikke havde agtet paa hans Tanker om Forholdet mellem de to
Køn, begreb nu hans Grundtanke, at enhvers Pligter og Dyder
er bestemte ved de Fordringer, der ligger i hans Natur, og fandt
den skræmmende eller lod saadan.
Og dog er denne Tanke saare simpel og vel egnet til at
møde Bifald:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
