Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Niels Møller: Ørnen og Skarnbassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ørnen og Skarnbassen.
tilbage mod Redens dunede Gem
og tænkte, at ingen det vidste:
hvor Solen luned et Hjem,
traf Natten alene et Leje af Kviste.
IV.
Zevs han sidder i Himlens Stol
og raader Alverden vide;
hans Haand kan røre den blanke Sol,
hans Kaabe er blaa som en Vaarviol
og falder i Folder side.
Ørnen fløj til ham tung og mod
og sene dens Vinger skride,
bægge dens Øjne rinder af Blod,
kun lidet de Fjære prale,
den stedes for Gudens hvide Fod,
og saa den føjer sin Tale:
Er jeg din Fugl, da vær mig Vagt;
jeg drives fra Bjærg og Dale;
de fagre Æg, jeg med Ve har lagt,
naar fjærnt jeg røgted den sure Jagt,
en Fjende isønder brød.
Giv mig, o Gud! et Sted, hvor tryg
jeg mægter at ruge de arme Æg
og bjærge min Slægt for Død.
Da smiled Zevs i sit sorte Skæg;
med løftet Finger han mæled: Byg
din Rede her i mit Skød!
V.
Nu bruser Ørnen i højen Sky
og higer mod blodigt Bytte;
dens Hjærte skogrer af Lyst.
Daa og Hare af Vangen fly,
Fuglene tier i Løvets Ly,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
