Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Chr. Feveile: Stakkels Sommerfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stakkels Sommerfugl.
211
at den liggende Stilling bedre end nogen anden egner sig for
Drømmerier.
Ja, saadan var det godt — liggende saadan paa Siden med
Haanden under Kinden, stirrende ud i den hede Nat. Og Nattens
bløde Luft skal bære mine Drømme, og som smægtende Toner
skal de svæve ned til dig, uanede, uforstaaede. Men naar jeg
lukker mit Øje, da har jeg dig. Først kommer du langt borte,
helt nede i Gaden. Jeg ser kun de store, hvide Strudsfjer i din
Hat; men jeg kender dem paa langt Hold, trods den
Menneskestimmel, der glider afsted som en sej Strøm hen ad det smalle
Fortov. De vajer kækt som en Fane, og mit Hjerte banker. —
Du nærmer dig mere, jeg ser af og til din blodrøde Vifte bevæge
sig. Et Øjeblik skiller Mængden sig; i det samme drejer du dig
lidt til Siden, slaar Viften sammen og peger med den paa noget
i et Butiksvindue. To tykke, sorte Krøller bugter sig som Slanger
ned ad Ryggen paa den hvide Kjole. Mængden skjuler dig atter
helt for mit Blik. Der følger et langt, langt Øjeblik, hvor jeg kun
aner dig og venter dig. Da pludselig ser jeg dig ganske nær, og
næsten førend jeg havde ventet det. Idet du faar Øje paa mig,
gør du hurtig tre lange Skridt frem foran din Moder, som gaar
ved Siden af dig. Vi tør ikke hilse hinanden, ikke en Bevægelse
tør røbe os; men idet vi mødes, borer du dit Blik saa fast iqd i
mit, at vi bægge kommer til at dvæle i Gangen, og vi holder
hinanden fast i to lange Sekunder. Saadanne to Sekunder kan
man ikke engang i Drømme låve om til to Timer, og det er
kedeligt nok. Men man kan drømme dem om og atter om;
begynde forfra med de hvide Strudsfjer, der vajer kækt som en
Fane langt nede i Gaden, og ende med de to lange Sekunder.
Men saa er det, at jeg vil gøre dem endnu længer; og saa gaar
de i Stykker for mig, bliver til en blodrød Vifte, der bliver slaaet
sammen som et Lyn, eller# til et Par sorte Hængekrøller, der bugter
sig ned ad Ryggen paa den hvide Kjole, og saa atter til et hedt
Blik, der sagtner mine Skridt og borer sig ind i mit. —
Men dette, at gennemdrømme et helt Erindringspensum,
er et Stykke Arbejde, som koster Anstrengelse; man er saa
tilbøjelig til at lade Tanken vedblive at dreje sig om et og samme
Punkt, og naar man mærker, at man saaledes er ved at blive
hængende, maa man tage et dygtigt Tag for at komme videre.
Saadan gjorde jeg, idet jeg vendte mig om mod Væggen,
knugede Hovedet ned i Puden og lukkede Øjnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
