- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
220

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Svensk-norske Unionskonflikter.

(Sluttet).

V.

Den nuværende Konflikts Forhistorie.

Trylleordet, der mægtede at faa den nationale Strømnings
Bølger til at rulle frem over Norge — er for længst udtalt, og det
norske Krav, der først kun stilfærdigt vovede sig frem, er i de
sidste Tiaar med rivende Kraft vokset som et uhyre Fjældskred,
der nu synes at feje alle kompromisvenlige Tanker til Side.
Bevægelsen er vistnok nu bleven for stærk til overhovedet længer
at kunne dæmmes op. Selv Mesteren, den store Digter-Agitator,
hvis Ords Trolddom mer end nogen andens har aabnet for
Lidenskabens Sluser, formaar nu næppe — om han ellers vilde —
længer at tøjle de Aander, han selv har været med til at kalde
til Virksomhed. Mæglingsforslagene maa derfor strande.
Underhandlingernes Tid er forbi; Raabet lyder nu paa: Handling.
Norge, der hidtil defensivt-afventende holdt sig inden for sine
Forskansninger, er omsider skreden frem til Aktion.

Og denne Gang synes Sammenstødet ikke mere at kunne
afværges; Opgøret maa komme. Ved Roret i Norge sidder et
Ministerium, der skylder de nationale Lidenskaber sin Eksistens,
og hvis fortsatte Holden sig ved Magten vil afhænge af, om det
formaar at føre Norges Krav paa fuld Ligestilling til Sejr. Og
bag Ministeriet staar fylket som en Hær Stortingets Flertal, og
bag dette igen den overvejende Del af det norske Folk; selv
Forskellen mellem Højre og Venstre viste sig i den sidste Krise næsten at
flyde ud, hvor Sagen angik det fælles nationale Krav. Det nationale
Banner er jo det bedste Samlingsmærke: faa vil sætte sig imod,
hvad Nationens Ære kræver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free