Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Svensk-norske Unionskonflikter. 234
maa i hvert Fald fastholdes, at en virkelig Realunion, der, skønt
omfattende Fællesskab i Krig og Fred, repræsenteres af to
særlige, fuldt ligestillede Udenrigsministre, vilde blive et statsretligt
Unicum, der ikke har noget Sidestykke i Virkelighedens Verden
men højst i Fantasiens, nærmest mindende om de heraldiske
Ørne med tvende Hoveder. Naar nemlig Dr. Ibsen gør gældende,
„at det tyske Riges Enkeltstater, som ßaiern, Sachsen,
Wartemberg og endog en Del mindre Stater, som jo alle er solidariske
i Henseende til Krig og Fred, realiserer denne saakaldte
Umulighed, idet de faktisk har egen Udenrigsminister, sender og
modtager Gesandter1), saa er det vel rigtigt, at de fleste tyske
Enkeltstater virkelig har egne Udenrigsministre, men Dr. Ibsen glemmer
at tilføje, hvad der er det afgørende, at disse Udenrigsministre
netop ingen Forhandlinger kan føre angaaende de Anliggender,
hvori alle de tyske Stater er solidariske, — hvilke for
øvrigt er adskilligt flere end Spørgsmaalet om Krig og Fred. Her
tilkommer Ordet alene Rigskansleren i den tyske Kejsers Navn*).
Medens derfor selv Duodezstater som Sachsen-Meiningen og
Schwarzburg-Sondershausen som i Principet suveræne Stater har
deres egen Sachsen-Meiningske og Schwarzburg-Sondershausenske
Udenrigsminister, der rigtignok ved Siden af den sikkert ikke
anstrengende Udenrigsministerportefølje kumulerer en hel Del andre
Embedsstillinger som Hus-, Kultus-, Justits- eller endog
Krigsminister, saa maa dog disse pygmæiske Udenrigsministre — som
det egentlig ikke skulde synes smigrende for norsk Følelse at
sætte den norske Udenrigsminister i Klasse med — beskedent
træde tilbage, saa snart Sagen angaar hele Riget. Og dette synes
jo ogsaa nødvendigt, ti hvor Interessen er en og den samme,
hvor hele Rigets Vilje maa udtales i en fælles Rigs vilje, der er
der kun Plads for ét Organ som denne ene Viljes Talerør. Om
alle Tysklands store og smaa Udenrigsministre overalt, hvor det
’) S. Ibsen: Unionen S. 177.
*) Jvfr. den tyske Rigsforfatningslov af 16. April 1871 Art. 11. At det tyske
Rige har bibeholdt disse smaa Hofmarchaller af Udenrigsministre, har
i øvrigt kun en ren historisk Forklaring: det var en ydre Skin-Magt, der
blev levnet Fyrsterne som Surrogat for den virkelige Magt, der gled
over i Kejserens Haand. De republikanske Forbundsstater, Svejts og de
Forenede Stater i Nordamerika, der har ordnet deres Udenrigsstyre ud
fra et konsekvent, logisk Synspunkt, kender intet til en saadan
Partikularismes Brud paa Statsenheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
