Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svensk-norske Unionskonflikter. 235
drejede sig om et Rigsanliggende, efter Dr. Ibsens Anvisning for
Norges og Sveriges Vedkommende skulde sætte sig i telefonisk
eller telegrafisk Forbindelse med hverandre for at enes om et
Fællesresultat og derefter afsende lutter ligelydende Noter gennem
deres respektive Gesandter, saa vilde dette Billede af et doktrinært
gennemført Lighedskrav næppe være helt opbyggeligt. Og selv
om dette Eksempel tager sig noget drastisk ud, er det kun
kvantitativt, ikke kvalitativt forskelligt fra det svensk-norske1).
Men det er lidet lønnende at ville opløfte en Kassandrarøst.
Vil Norge virkelig for fuldt Alvor have en egen Udenrigsmiuister,
da vil Verden sagtens en Gang opleve at se Norge tage sig en
saadan. At derimod et sligt Skridt skulde kunne styrke Unionen
eller blot forenes med denne, synes noget mere tvivlsomt. Naar
derfor Bj. Bjørnson i en Artikel har udtalt, at ingen anden
Løsning vil give Fred end at hvert Folk faar sin egen
Udenrigsminister, eller at Kongen ophører at være Konge over to i
statsretlig Henseende ligestillede Folk da turde den sidste Mulighed let
bliVe en simpel Følge af den første. Dog, dette vil Fremtiden
afgøre. Under alle Omstændigheder er Bjørnsons Ord saare
betegnende for Styrken af det norske Venstres Følelser for Unionen8).
VII.
Unionens Fremtidsudsigter.
Men hvorledes, vil den anden Part i Sagen, Sverige, stille sig
til Udnævnelsen af en egen norsk Udenrigsminister, dersom en
*) Derimod vilde der intet principielt være i Vejen for, at Norge og Sverige
fik hver en Minister for hvert Riges særlige Udenrigsanliggender, medens
en fælles Minister stod for de fælles Udenrigsanliggender — en Ordning
altsaa, der paa det nærmeste vilde svare til den tyske. Et Forslag i
den Retning skal for Tiden være under Ventilation i det norske Højre.
Men Vanskelighederne vilde her komme frem igen ved Ordningen af
Fællesministerens Ansvarlighed, ligesom de to særlige Ministre enten
maatte blive Fællesministeren underordnede, hvorved deres Ansvar vilde
forringes, eller maatte kunne virke uafhængigt af ham, hvad imidlertid
let vilde udkræve to Sæt særlige Gesandter til — foruden de fælles
unionelle. Imidlertid har dette Forslag endnu været for blot antydningsvis
skitseret til nærmere at kunne drøftes.
f) Bjørnson i det norske Dagbladet for d. 8. Decb. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
