Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Svensk-norske Unionskonflikter. 236
saadan virkelig en Gang skulde blive til Alvor? — spørger man
uvilkaarligt. Vil det høfligt om end køligt kvittere for dette ny
Bevis paa norsk Unionsvenlighed og taalmodigt finde sig i det
uundgaaelige for hellere at bevare den sidste Rest af Unionen —
fremfor at maatte slette de norske Striber af sit Flag og den
norske Løve af det kgl. Rigsvaaben? Eller vil det maaske, om
galt skal være, med Magt søge at opretholde status qvo, og hellere
end at give efter i alt — „tala på svenska" med Normændene?
Svaret kan naturligvis kun Fremtiden give. Man kan i det
højeste opstille visse særdeles usikre Sandsynlighedsberegninger.
Muligt Norge — trods alt — vil betænke sig paa at vove
de yderste Skridt: Unionen, der dækker Norges ene Flanke, har
lige saa fuldt Værdi for Norge som for Sverige. Muligt ogsaa
endnu en mere forsonlig, unionsvenlig Retning kan komme til
Roret og Bruddet afværges ved et Kompromis — man skal jo
intet forsværge, hverken at den norske Bevægelse dog for en god
Del er kunstigt opagiteret, og at endnu de store Lag vil trykke
sig for af gækkende Lygtemænd at lade sig lokke helt ud paa
Eventyrets gyngende Mosebund; maaske ogsaa Førerne i det
yderste Øjeblik viger tilbage for Ansvaret og drejer af — sligt
har Verden jo før oplevet.
Men navnlig vil det komme an paa, hvilken reel Værdi,
man i Sverige tillægger Unionen, og hvilke Ofre man vil agte den
værd. Sveriges Interesse i Unionens Opretholdelse er klar nok:
den ligger i Beskyttelsen mod en Krig med to Fronter. Men da
dette Værn jo kunde blive tilbage, selv om Norges Stilling i
Unionen ændredes, ja selv om Unionen sprængtes og kun
Forsvarsforbundet blev til Rest, skulde det synes at maatte anbefale
sig for Sverige at gaa Norges Krav saa vidt muligt i Møde hellere
end at komme i fjendtligt Forhold til Nabolandet.
Naar der alligevel næppe kan gøres Regning paa saa
megen Imødekommenhed fra Sveriges Side, at Unionen, om
Norge fastholder sine videste Krav, frelst kan overleve Krisen, da
vil dette sikkert skyldes forskellige Grunde.
Dels vil Norges hidsige Fremfærd, der kun ser idel Uret
paa Sveriges Side, som Grensvar vække Røster i Sverige, der lig
General Bjørnstjerna i 1886 vil hævde, at Norge i Følge
Rigs-akten aldeles ingen Ret har „til at tage Del i de diplomatiske
Sagers Behandling — end mindre Ret til en fuldstændig
Ligestilling, som drevet ud i sine Konsekvenser vilde umuliggøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
