Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Svensk-norske Unionskonflikter. 238
at Sverige i sin egen Interesse forlanger slige Garantier, kan man
i og for sig næppe med skellig Grund laste det for. Selv om Sverige
nemlig ikke virkelig har noget Retskrav paa at fortsætte Hegemoniet,
saa indtager det i ethvert Fald den fortrinligere Retsstilling: faktisk
at være i Besiddelse af det, og i Følge Sætningen: beati possidentes!
maa det derfor foreløbig kunne afvente bestemte Forslag og Tilbud
fra den anden Part, der ønsker Retsstillingen forandret.
Men er Sverige saaledes end — under visse Betingelser —
villigt til Indrømmelser paa Fællesskabets Grund, — en Ordning
med to særlige Udenrigsministre gaar man i Sverige sikkert ikke
med til, hverken fra liberal eller konservativ Side. Man vil ikke
sætte Sveriges Tilværelse paa Spil ved et sligt Eksperiment —
selv ikke for Unionens Skyld. Bliver derfor „egen Udenrigsminister*
Norges sidste Ord, bliver det sagtens ogsaa Unionens sidste. Ikke
blot Stang har i 1891 udtalt: „Unionen er færdig den Dag,
Fællesskabet i diplomatiske Anliggender hæves*, men heller ikke
det rene norske Venstre er blindt for de højst sandsynlige Følger
af dette Skridt, hvilke jo imidlertid ikke kan være det uvelkomne,
ti først uden for Unionen naar jo Norge den eftertragtede fulde
Selvstændighed!
Fra svensk Side har derfor allerede enkelte, Katastrofen
varslende, Stemmer hævet sig for, at Sverige i Tide skulde afkaste
Unionens „ulyksalige Nessusdragt* og hellere nøjes med et blot
Forsvarsforbund med Kongeriget — eller Republiken Norge. Og
Sverige vilde saa meget lettere kunne komme over en Opløsning
af Unionen, da Rigsakten ikke er Grundlov i Sverige som den
er det i Norge; det vilde derfor roligt kunde fortsætte sin Kurs
efter at have afkappet Forbindelseslinen med Norge1).
Og naar saa Unionsbaandet brister — ? Ja, nogle har da
alt indvarslet finis Norvegiae: Norges Undergang i blodig Krig med
Sverige eller det enligt staaende Norges Opslugning af en rovgrisk
Stormagt. Andre skuer mere trøstefuldt frem og hævder i Stedet,
at Unionens Opløsning, forudsat den sker fredeligt, næppe
l) Det var netop med Muligheden af Unionens Opløsning for Øje, at man
i Sverige med klog Forudseenhed ikke gav Rigsakten Karakter af
Grundlov, jvfr. Silverstolpes Dictamen af 1815: på det, i den oförmodade och
beklagliga, men visserligen tänkbara händelse af föreningsbandets upp-
løsning, Sveriges enskilda Constitution–-ej måtte då å nyo be-
höfva forandring–-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
