- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
250

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - H. Høffding: Svar til Pastor B. Paludan-Müller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250

Svar til Hr. Pastor B. Paludan-Müller.

Filosof. Hvad vi skal lære af Filosofien er, hvor langt
Tænkningen virkeligt kan komme. De Grunde, som gør, at jeg er
gaaet saa langt, jeg er, men heller ikke længer, tror jeg at have
fremstillet saa bestemt, at det ikke er min Skyld, naar mit
Standpunkt i Deres Brev kommer til at se vel elastisk ud.

Hvis det var saa let, som De mener, at føre et Bevis for
Energiens Bestaaen paa det aandelige Omraade, ja, saa vilde, som
jeg en Gang har sagt, alle Gaader egentlig være løste med det
samme. Men her støder vi paa Vanskeligheder, som jeg ikke ser
Midler til at overvinde. Gaar man med let Hjerte hen over dem,
sker det i hvert Tilfælde ved andre Motiver end den filosofiske
Tænknings.

Som forhenværende Teolog har jeg undret mig ved at se,
hvor dristigt De opererer med Begreber som det overnaturlige og
Autoriteten.

Efter Deres Opfattelse er al Udvikling et Under, naar et
højere Trin bliver til. Men det er i Virkeligheden at ophæve hele
Under-Begrebet. De er her inde paa Rationalismens Vej. Jeg tror
ikke, at Problembehandlingens Klarhed fremmes ved en saadan
Fremgangsmaade.

Naar jeg har sagt, at i den positive Religion underligger
det individuelle Følelsesliv’ en ubetinget Autoritet, saa har jeg
dermed ikke nægtet Muligheden af, at man med fuld Frihed kan
antage, hvad denne Autoritet fordrer, at man skal tro. Men jeg
har derved villet udtrykke, at naar et Individs Følelsesliv ikke
fører det til Antagelse af Kirkens Tro, saa er dermed efter Kirkens
Opfattelse Dommen fældet over det. Tro dette, eller du bliver
fordømt! — det er det ubetingede Autoritetsprincip, — og her
ligger en uforsonlig Modsætning mellem den kirkelige og den
humane Tro.

I min Forsken som i mit personlige Liv vil jeg som hidtil
forsøge, hvor langt jeg kan komme ad naturlig Vej, — hvor megen
Sammenhæng jeg kan finde, og hvor megen Værdi jeg kan opdage
i Livet. Her er — i hvert Tilfælde for mig —. mere end nok at
gøre. Og skønt jeg ikke regner mig for en gammel Mand, maa
jeg dog svare Dem, som Lessing svarede Jakobi, at mine Ben er
blevne for stive til at gøre den Art Spring, De foreslaar mig.
Om denne Stivhed er af det gode eller af det onde, ja, det er
netop det store Stridsspørgsmaal, som jeg synes, at De for meget
tilslører.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free