- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
258

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vilh. Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258

Teatrene.

med Yin, Viser og Tøse. Og alt dette indklædt i romantiske Fraser!
Der slog En fra Stykket den samme Dunst i Møde som fra et
Restaurations-Kabinet, hvor Duft af Roser og Violer blander sig med
Os af overgemte Slatter og Uterlighed ... Udførelsen kunde ikke
fjærne det pinligt tirrende i Indtrykket. Den eneste, der „spillede", var
Hr. Lindstrøm. Han gav den forfaldne Toldbetjent Jens Omgang, en
ny Variant af Drachmanns nu snart noget medtagne „farende Sanger*.
Denne Toldbetjent blev unægtelig til et Menneske for sig, et Væsen med
et ejendommeligt Fysiognomi. Men nu og da ligesom kiggede Hr.
Lindstrøms egen Personlighed dog ud af Figuren, røbede sig gennem en
forceret Anspændthed eller (under Sang-Foredraget) gennem teatralske
Attituder og store Arm-Udslag. Saadan bryder Hr. Lindstrøm altid
momentvis ud af de Skikkelser, han skaber. Ganske vist, den Art
Skuespiller-Præstationer er endnu langt at foretrække for dem, hvor en
spillende af dumt Selvbehag overhovedet ikke et Øjeblik gaar op i sin
Rolle, men blot Aften efter Aften oç Stykke efter Stykke udstiller
i Scenens Lys sin egen formentlige Yndighed. Men — bedre er
dog bedre!

Langt større Fornøjelse fik baade Dagmarteatret og dets
Publikum af Gjellerups Wuthhom. Literært taget havde dette
Sørgespil flere Mangler end Fuldkommenheder. Der var Scener (f. Eks.
den afgørende Samtale straks i 3die Akt mellem Dr. Strande og Fru
Inga), hvor Stemningen var fint iagttaget. Men saa var der igen andre
Steder, hvor en helt falsk Stemning blev paaduttet Figurerne; og alt
for ofte var rigtigt følte Stemninger gengivne i forvanskende, næsten
parodierende Udtryk. Imidlertid — over den Art Fejlgreb af en
Forfatter dækker i Regelen Opførelsen paa Teatret. Man mærkede under
Forestillingen saa lidt til dem, som man mærkede til disse smaa
Usandsynligheder i Handlingen, der aldrig er til at undgaa. De virkede blot,
som naar man kører hen ad en god Chaussé, og der med lange
Mellemrum ligger en Sten i Hjulsporet: man faar et lille Stød, der gaar
en Sitren gennem Ens Krop, — saa i næste Nu er det alt sammen
borte igen, og man synes, man har hele Tiden rullet hen ad banet og
bonet Vej. Større Fortræd gjorde en vis Uklarhed eller Ufuldstændighed
i Karakteristiken af Hovedpersonen. Der bor højt til Vejrs i Schweiz, paa
„Freie Alp", et ungt Par. De har vundet den største Lykke, som findes
i Livet: at have hinanden af Hjertet kær og at maatte være tilsammen.
Men — deres Samliv er, imod deres Vilje, ikke „lovformeligt"; og de
lider bægge derunder, hun især og meget tit. Af dette unge Par er
Stykkets Hovedperson, Dr. Strande, en fortrolig Ven; han kender dets
Sorg saa nøje, som han kender dets Glæde. Alligevel vil han nu med
Vold og Magt drive sin Elskede, Fru Inga, ud i et lignende Forhold,
og det uagtet hun med sin store Angest for „Folks" Dom vilde pines langt
haardere derved end Fruen paa „Freie Alp". Er da Sanserne løbet af med
ham, er Blodet skudt ham til Hovedet? Et Par Steder skulde man næsten
tro, at d e t har været Gjellerups Mening; thi Dr. Strande udtrykker sig et
Par Gange i unævneligt plumpe, erotiske Vendinger, — plumpe ikke saa meget
efter Ordlyden, som af Hensyn til den, til hvem de rettes, og af Hensyn til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free