- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
266

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl Madsen: Foraarsudstillingerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266

Foraarsudstillingerne. 266

Det er ikke nogen rig Produktionskraft, der udmærker
Hammershøj; Billeder vælder ikke frem fra ham, som — ja,
som f. Eks. Landskaber fra Mønsted. Og de faa Arbejder, der
kommer fra hans Haand, skaffer ham ikke Publikums Gunst. Det
forstaar ham ikke, hans Natur er det fremmed, og det kalder ham
gerne for unaturlig og affektert. Hvis Kartoflen kunde tænke,
vilde den ogsaa uden Tvivl finde Mimosen affektert.
Hammershøjs Natur er Mimosens.

Vi ved jo alle godt, at vor Tid ikke er nogen Guldalder
for Kunsten. Det langt overvejende Flertal af de Huse, der
opføres, bygges ikke som Hjem for Mennesker, men som Oplagssteder
for et alt for talrigt Proletariat. Vi Proletarer forlanger Del i alle
de Goder, som før den store Revolution var forbeholdt de rige
og de fornemme; selv om vor slunkne Pung kun tillader os at
bo i en Kaserne, ønsker vi at se os omgivne af kunstnerisk
Luksus, i hvert Fald af Luksus, der ser ud til at være
„kunstnerisk/ — ti om den i Virkeligheden er det, har de brede Lag i
vor Tid desværre ingen Evne til at bedømme. — Hundreder af
tjenstvillige Hænder byder os, hvad vi ønsker. Fint ser det ud og
dobbelt fristende er det, fordi det er saa rørende billigt, Nips til
Etagérerne, Lamper af Cuivre poli. Potteskjulere af „Majolica,8
Møbler med Gesvajsninger, „Pragtbind" om Bøgerne, grønne
Landskaber i forgyldte Rammer, Stukornamenter til det Hønseslag,
hvor vi bor, og som dog gerne skal se ud af at være et Hus.
Men Humbug er det alt sammen, sørgelig Humbug, oprørende
Humbug! Vi ved det jo, vi har alle hørt Tale om den store
jf kunstindustrielle" Bevægelse — desværre ofte Bevægelsen fra
Dynen til Halmen, naar de, der sælger Halm, skal være dens
Ledere. — Hvilke mægtige Midler har ikke vort Aarhundrede haft
til at befordre Sløvheden overfor Kunst! Fra Billedblade,
Butiksvinduer, Udstillinger og Auktioner væltes der dagligt Dynger af
saakaldet Kunst ud for Publikums kritikløse Øjne, som finder
Behag i Cigaretskiltenes Yndigheder, — ellers vilde det jo ikke
betale sig for Fabrikanterne at føre slige Skilte. — Fordummelsen
overfor Kunst følges Haand i Haand med Sløvheden overfor Kunst.
Hvor mørk denne Skitse af Kunstens Forhold i vor Tid er,
Virkeligheden er endnu sortere! Vi er ikke fødte til at leve i
Skønhed, vi maa prise os lykkelige, om vi ikke helt drukner i
det hæslige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free