Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- April
- Karl A. Tavaststjerna: En Impressionist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 En Impressionist.
ved jeg. Du er modig som en Dogge og tager det ikke saa nøje
med at anfalde en Fjende, der er tre Gange saa stærk som du
selv. Er du saa tilfreds?"
„Tak skal du ha’!" svarede jeg. — Dermed gik vi ud i det
fri og glemte Disputen.
* *
*
Et Par Dage efter var vi nede paa Dampskibsbroen og
tog de nys ankomne i Øjesyn.
„Hesten" stod prustende og utaalmodig og kastede søgende
Blikke omkring til alle Sider efter sit Hjertes udkaarne, uden at
finde hende, medens Marck og jeg mønstrede de rejsende.
Damperen havde lige lagt til, og alle Passagererne var paa
Dækket; nogle af dem stirrede paa maa og faa ud over
Landskabet, der var dem ganske ligegyldigt, andre, der skulde i Land
her, havde nok at tage Vare med at faa Bagagen samlet og komme
fra Borde.
„Dumme Dyr, alle sammen!" lød Mareks Røst ved Siden
af mig. Hans Blik havde granskende overfaret Dækket.
I det samme lænede en noget ældre Mand, skulderbred og
massiv, med et mægtigt Hoved sig ud over Rælingen for at se,
om Landgangen var ude.
Jeg vilde neppe have tænkt paa at betragte ham nøjere,
dersom jeg ikke havde mærket, hvilket stærkt Indtryk han gjorde
paa Marck; thi aldrig saa snart havde min Ven faaet Øje paa
den kraftige Skikkelse med Rovdyrshovedet mellem de brede
Skuldre, før hans Blik saa ihærdigt forfulgte ham, at ogsaa min
Interesse vaktes. Den fremmede vendte sig snart imod os, saa
vi fik hele hans grove Ansigt en face, med de vældige Kæber af
den kendte Formation, der kaldes „Underbid". Han følte, at
nogen saa paa ham, og hans Blik, der traf os, røbede, at han
vidste, det var os, der havde fikseret ham. Det Øjekast, han sendte
os, var i Begyndelsen stikkende, som om det dulgte en eller anden
uklar Mistanke, med hvilken han dog snart fik Bugt; han saa
bort fra os, for straks efter at sende os et nyt Blik, hvori det
første Udtryk nu havde veget Pladsen for en saa umiskendelig
Haan, at jeg maatte spørge Marck, om han lagde Mærke til det.
„Tror du, jeg er blind? Skulde jeg ikke lægge Mærke
til et saadant Monstrum! Et Menneske, som er halv Gedde og
halv Hyæne! Alt det brutaleste og mest lumske, der eksisterer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0292.html
