Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl A. Tavaststjerna: En Impressionist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
En Impressionist.
„Nu er jeg i Færd med at stille mit eget Horoskop for ni
og halvfemsindstyvende Gang’, sagde han træt, og saa igen ind
i Spejlet.
Hans Stemme lød saa højtidelig og alvorlig, at jeg syntes,
en lille Spøg kunde gøre godt som Modvægt.
„Du tænker maaske paa at unddrage dig Retfærdighedens
Haand og se at naa Amerika med en lille halv Million i Lommen?4
„Nej! jeg undslipper ikke Retfærdigheden", svarede han
og lod Spejlet falde; saa sank han tilbage i Stolen og saa paa
mig med sit sælsomme, fraværende Blik.
„Du fantaserer, Marck!"
„Visvas!" udbrød han og rettede sig i Stolen, som for at
jage Tankerne paa Døren. „Det er Tosseri alt sammen! Ingen
undgaar sin Skæbne. I Dag du, i Morgen jeg! Det er det hele."
En Dørklokke ringede, der hørtes Stemmer i Entreen, og
ind stormede en Skare af Kammeraterne, der havde læst om
Arrestationen og nu kom, lystige og muntre, for at gratulere
„Spaamanden".
Men han var ikke i Humør til at tage det paa den Maade.
Tildragelsen havde øjensynligt gjort Indtryk paa ham, og han
betragtede den rimeligvis som noget andet og mere end en blot
og bar Tilfældighed.
Vistnok søgte han ved en og anden Spøg at betage Sagen
al Mystik, men hans ubevægelige, indadvendte Blik røbede Alvoren,
der gemte sig bag Munterheden.
„Skade, at ingen væddede med mig i Sommer", sagde han,
„saa vilde det dog have indbragt mig en Festmiddag."
„Det er nok det klogeste at undgaa alle Festmiddage, saa
længe du er saa daarlig som nu", svarede en af os.
Da kom der Liv i Mareks Øjne. Han holdt ikke af
Formaninger, ikke engang Lægens. „Tænk, om jeg alligevel
festligholdt min Triumf ved en lille Middag med jer," sagde han
udfordrende.
Forslaget mødte almindelig Opposition.
Det gik aldeles ikke an at lade Marck slippe ud, saa syg
som han var. Desuden — man havde slet ikke Tid. De ældste
og’ fornuftigste nærmede sig allerede Døren for at afbryde al
videre Parlamenteren — men da tog Marck sig sammen, rejste
sig med usædvanlig Spænstighed, gik hen og laasede Døren af og
puttede Nøglen i Lommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
