- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
295

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl A. Tavaststjerna: En Impressionist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Impressionist.

295

mod hans Indbydelse. „Ellers maa I blive her til i Eftermiddag
Kl. 4, naar Konen kommer med Middagsmaden."

Klokken var nu kun 12, og det var højst sandsynligt, at
vi ikke vilde blive befriede før, thi Mareks Lejlighed laa meget
afsides i et ubefærdet Kvarter. Ud ad Vinduet kunde man heller
ikke komme, thi det var paa anden Sal. Endnu en Gang forsøgte
man at faa Marck til at udlevere Reservenøglen, men han paastod
aldeles bestemt, at han virkelig ingen havde.

Saa begyndte da Underhandlingerne; i Begyndelsen alvorligt
og med Værdighed, men efterhaanden mere og mere muntert.
Vi gad nok se, hvorledes Marck vilde hjælpe os ud, og de fleste
havde desuden ikke det mindste imod selve Indbydelsen, men
vilde bare holde paa Principet i det længste.

Sluttelig gik Marck af med Sejren.

Man kom overens om at mødes KL 4 i Operarestaurationen
oppe paa 1ste Sal, men der stilledes den Betingelse, at det skulde
være en meget beskeden Middag, og at Marck skulde gaa hjem
efter Kaffen.

Da man var færdig med Underhandlingerne og en formelig
Kontrakt var afsluttet, rejste Marck sig, gjorde nogle Hokuspokus
og gav sig saa til at gale i højeste Falset:

— „Kykeli — kyy! — yy!Ä

Vi saa paa hinanden og vidste ikke, om Marck holdt os
for Nar eller mulig var bleven lidt smaa tosset.

Marck galede højt og lydeligt et Par Gange til, og kort
efter hørtes en Nøgle i Yderdøren. Marck pegede med udstrakt
Arm, som besværgende, hen imod den. Saa aabnedes den, og
hans Madamme traadte stilfærdigt og beskedent ind og spurgte,
hvad Hr. Marck ønskede. Det var nemlig det aftalte Signal, der
tydeligt kunde høres i Etagen ovenover. Marck triumferede, og

vi gik hver til sit.

* *

*



En Martsdag med Foraarssol og smeltende Sne kan være
stemningsfuld, selv midt inde i det højst prosaiske Helsingfors,
blot at man har en lille Smule Øje for den, og ellers ikke har for
meget at tænke paa. Naar vi slog os løs, var vi som en Flok
glade Poeter, der hengiver sig til Øjeblikkets Stemning uden just
at lade sig tynge af overflødige Betænkeligheder. Vi levede og
aandede i en saadan Stemning, der for Resten ikke var videre
sværmerisk, tværtimod snarere ganske reel og naturkraftig.

Tilskueren. 1893. 20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free