Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl A. Tavaststjerna: En Impressionist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3596
En Impressionist.
I Restaurationssalen, hvis Hotelelegance tog sig lidt forslidt
ud i det fulde Dagslys, mødtes vi i det bedste Humør af Verden;
Marck var møjsommelig kommen op af Trapperne, og vilde i
Egenskab af Vært ikke renoncere paa egenhændig at skænke
Appetitsnapsen til os alle sammen, undtagen til sig selv.
Ifølge Overenskomsten maatte han holde sig fra den Slags
Ekstravagancer i Dag.
Kuverterne var pyntede med smaa Buketter — en usædvanlig
Luksus i vor Kres — og paa Bordet stod flere udsøgte Rosentræer
i fuldt Flor. Marck var ganske sig selv, som vi kendte haro
fra saa mange andre glade Sammenkomster, maaske dog en
Smule alvorligere.
Men hans trætte Skikkelse flk ligesom al sin Spænstighed
igen i de muntre Omgivelser, og hans Sygelighed var som
bortblæst. Han havde faaet sit Ønske opfyldt og var tilfreds. Vi
andre holdt ikke strengt paa Afholdenhedsprincipet, da vi først
var komne et Stykke ned paa Spisesedlen og Vinens Duft bragte
Hilsener fra Slottene ved Rhinen med dæmpet Loreleymusik og
fra Bourgognes solfyldte Egne. Den gav Stemning, og andet
søgte vi ikke for Øjeblikket.
Mareks lille Festmiddag blev overordentlig vellykket og
munter, saaledes som han havde ønsket det.
Formiddagens Misstemning under Indespærringen var vegen
for en kammeratlig og overgiven Tone, der ikke formørkedes af
noget som helst.
Muntre Indfald og Vittigheder afløste hinanden, og Glæden
var ved at naa sit Højdepunkt. Da begyndte Marck hyppigt at
se til Døren, som om han ventede nogen; men han undgik
alle Spørgsmaal desangaaende.
Endelig viste sig en lille Bydreng henne ved Indgangen,
bærende en Del smaa Pakker; Marck rejste sig, tog imod dem og
delte dem ud til os uden videre Forklaring. Da vi lukkede
Pakkerne op, fandt vi til enhver af os et Kabinetsfotografi af ham
med hans egenhændige Paaskrift og Dagens Dato.
Vi saa til hinanden. Ingen forstod rigtig hans Mening
med at uddele disse Erindringer midt under Maaltidet; men
Marck sad atter paa sin Plads og fortsatte rolig med at spise.
Da han bemærkede de mange spørgende Øjekast, tog han sit
Glas, drak Selskabet til og sagde muntert:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
