- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
305

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Abernes Sprog.

305

nej, man skuffes Gang efter Gang. . Forf.s Fremstilling er en
ganske ejendommelig Blanding af litterær Ubehjælpsomhed og
Behændighed til at lokke Publikum til at læse hans Udviklinger.

Hans Ubehjælpsomhed viser sig paa mangfoldige Punkter.
Der er smaa Skødesløsheder i Stil og Udtryksmaade, der er større
Skødesløsheder i Planen for hele Værket; mange Gentagelser og,
hvad værre er, Gentagelser af det samme paa forskellig Maade,
saa at man ikke ved, hvilken af de flere Fremstillinger man skal
holde sig til; det svækker unægtelig Tilliden til Undersøgelsens
videnskabelige Værd.

Absolut kejtet er ogsaa den Maade, hvorpaa han et Par
Steder i Bogen taler om „min forestaaende Tur til Afrika", som
om han gik ud fra, £t Alverden vidste, at han havde saadan en Tur
for. Jeg tænker mig, det hænger saaledes sammen: da han har
skrevet sine første Tidsskriftartikler om Aberne, er han bleven
interviewet og har da fortalt, at han vilde til Afrika for at studere
videre i Abernes Hjemstavn; og nu mener han, at vi alle sammen
lige saa vel som han selv har læst om dette i Bladene, saa at han
kan gaa ud fra det som noget almenbekendt. En hermed beslægtet
Naivetet træffer man andre Steder, som naar han slutter en
temmelig intetsigende Fortælling om et Venskab mellem en blind
lille Pige og en Abe med følgende Ord: „Det var en smuk og
rørende Scene, i hvilken Instinktets Lampe spredte sit svage Lys
over alle Omgivelserne." Eller hvad siger man til følgende? En
Hund havde været saa fiffig af sig selv at vugge Forf., da han
var meget lille, „den vedblev hermed ikke blot med mig, skriver
han, men ogsaa med mine yngre Søskende, indtil den fandt en
alt for tidlig Død for en Buldog, hvis Navn og Stamme jeg aldrig
siden har holdt op at hade. Jeg skænkede Dash den Begravelse,
han fortjente, og fik et langt Følge af sørgende (sørgeklædte?)
Børn til at ledsage hans jordiske Levninger til Graven, hvor jeg
holdt Ligtalen og vi alle sang ^n Salme. Omtrent for tre Aar
siden besøgte jeg sammen med en ældre Søster Stedet for første
Gang efter tredive Aars Forløb; men intet Spor var at se af den
lille Grav."

Forf. har aabenbart ingen Følelse af, hvilket Indtryk sligt
gør i’ et Værk, der gerne vil opfattes som et betydeligt
videnskabeligt Arbejde; han haaber aabenbart derved at faa sin Bog
mere læst, ikke af Videnskabsmænd eller den dannede Intelligens,
men af det forudsætningsløse, feuilletonslugende Uhyre, som man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free