- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
313

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Abernes Sprog.

313

viser hen til musikalske Toneændringer1); andre Steder kaldes det
sinflections", der kan betyde det samme, men ogsaa kan lede
Tanken hen paa Lydtillæg eller indre Forandringer i Ordets
Lydmasse som ved vore Sprogs „Bøjning*. Det Ord, som han
oversætter „Føde, Spise", kan saaledes, modificeret paa forskellig,
ikke nærmere bestemt Vis, komme til at betyde forskellige
Fødevarer, men moduleret paa en vis Maade, synes det at betyde
saadant noget som „giv hid"; Garner har mange Gange ved Hjælp
af det faaet en lille Abe til at give sig noget af sin Føde eller en
Bold eller andet Legetøj. — Hvor lidet bestemt Angivelsen af ni
,Ord" er, ses af, at det ene af dem oversættes „Vejrlig"; herom
fortælles Side 59 ff., at en Abe en Uvejrsdag klagede sig svært og
stadig løb hen til Vinduet og der gentog vedkommende Lyd; ved
en senere Lejlighed, da det var godt Vejr, fik den Lyden igen at
høre af Fonografen, og den vendte sig da straks om og saa ud ad
Vinduet. S. 107 omtales dette igen, men der er Forf. ikke vis
paa, om det overhovedet kan betragtes som et selvstændigt Ord,
da det stod i saa nøje Forbindelse med hele Abens Tale, hvori
den udøste sin Misfornøjelse eller Smerte.

Medens Garner S. 179 mener, at Tegnsprog, Gestus, var
den oprindeligste Meddelelsesmaade, og at Lyd fra først af kun
blev brugt til at henlede Opmærksomheden paa Fagterne, siger
han S. 70, at Abesproget nu udelukkende er et Lydsprog, og
skønt Lydene endnu stadig ledsages af Fagter, er Aberne dog
langt bedre i Stand til at klare sig med Lyd alene end med
Gestus alene.

Hver Art Aber har sit eget Sprog, og der kan ikke
paarses Dialektforskelligheder indenfor dette; fremmede Aber af
samme Art forstaar straks hinanden. Man fristes her til en lille
Tvivl: forstaar de virkelig hinanden i alle Enkeltheder? Hvorledes
paavises dette? Eller er det maaske kun de „ni Ord", som er
fælles for alle Aber af samme Art? Det vilde nemlig være meget
tænkeligt, at disse, der aabenbart er mere isolerede Dele af Sproget,
er en Slags naturlige Interjektioner, der er mere internationale,
om man saa maa sige, end Hovedmassen af Sproget. Naar to
Aber af forskellig Art sættes i samme Bur, lærer de efter Garners

*) Dog maaske ikke efter Forf.s her som næsten overalt meget vage
Udtryksmaade; S. 202 taler han nemlig om at „modulere" Stemmelyd ved
Tænder, Tunge og Læbe.

21*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free