Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30«
Abernes Sprog.
Paastand at forstaa, men derimod ikke at tale hinandens Sprog;
ganske enkelte Undtagelser synes dog at forekomme.
De Aber, hvis Sprog Forf. har undersøgt, er især
Kapucineraber; han betragter dem som de intellektuelt og sprogligt højest
staaende og bruger om dem Udtrykket „Abeverdenens Kaukasiere*.
Derimod har han ikke endnu haft videre Lejlighed til at studere
de egentlig menneskelignende Abers Sprog; dette er saa meget
mere at beklage, som han af en enkelt fonografisk Optegnelse af
en Chimpanzees Tale har faaet ud, at den brugte ikke faa
forskellige Lyd, og at disse alle kan frembringes af menneskelige
Taleorganer. Da Garner i Afrika særlig vil studere Chimpanzeer,
er det at haabe, at han faar noget interessant frem, og at han
her vil være i Stand til at give os tydeligere Forestillinger om
Lydenes Dannelsesmaade og Beskaffenhed.
Men indtil dette foreligger, maa vi spørge, hvad Betydning
det allerede vundne har for Videnskaben. Og Svaret maa da
først og fremmest lyde paa, at vi for Fremtiden har at gøre os
fortrolige med den Tanke, at Aberne virkelig har et Sprog, dannet
væsentlig paa samme Maade som Menneskenes, frembragt af
tilsvarende Taleorganer, bestaaende af Vokaler og Konsonanter,
om end de første er i Overtal. Forskellen mellem Mennesker og
Dyr synes altsaa, paa dette Omraade i alt Fald, kun at være en
Gradsforskel; derfor kan den jo være betydelig nok; om dens
Omfang kan vi selvfølgelig endnu ikke danne os nogen ret
Forestilling.
Endvidere fremgaar det af Garners Bog, at det ikke er
korrekt, naar det i et Avisreferat hedder, at Abernes Sprog er
enstavelses; deri kunde man se en Bekræftelse af den Teori, efter
hvilken Menneskesproget skulde være begyndt med korte
Enstavelses-rødder. Garner omtaler udtrykkeligt flere Steder, at de Lyd, han
har formaaet at tyde, indeholdt flere Stavelser; saaledes er
Rhesusabernes „Føderaab" (S. 111) af fem Stavelser, der dog ikke er
skarpt adskilte.
Vil man nu maaske spørge mig, om jeg i denne Bog om
Aberne har fundet noget, der enten kunde bekræfte eller afkræfte
den Teori om Menneskesprogets Oprindelse, som jeg har fremsat
umiddelbart før Fremkomsten af Garners Værk, (se Tilskueren 1892,
S. 839 ff.), da skal jeg hertil svare, at jeg ikke har fundet noget
hos Garner, der taler imod min Anskuelse; men at paa den anden
Side det, der kan tale til Fordel for den, ikke er saa særlig meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
