Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abernes Sprog.
315
Min Teori gik i Hovedsagen ud paa, at Sproget oprindelig var en
Pludren næsten som Sang, halvmusikalske Lyd, der især blev
fremnynnede under Indflydelse af Elskovsfølelse; og at der fra først
af ikke var forbundet nogen egentlig Mening med denne Pludren,
der mere havde Karakteren af Leg end af Alvorstale. Nu finder
jeg mange Steder hos Garner Udtryk, der gaar i lignende Retning,
ikke hvor han taler om de Dele af Abesproget, som han har tydet,
men netop hvor han tilstaar ikke at have nogen Anelse om
Betydningen af Talen; der forekommer ideligt Ordet chatter, der hos
Rosing gengives ved „tjadre, sludre, pjatte, sladre, klapre, kvidre",
ofte i Forbindelse med Udtryk som „hendes skarpe, musikalske
Stemme", „han havde en blød musikalsk Stemme", „de bløde
rige Toner i hendes Stemme var fuldkommen musikalske" osv.
(S. 12, 35, 51, 55, 64, 66, 73, 102, o. fl.) Hovedbestanddelen af
Abernes Passiar synes altsaa virkelig at have den Karakter, man
efter min Teori skulde vente, hvad det Ydre angaar; hvad det
Indre angaar, da kan man jo ikke sige noget med Sikkerhed;
Garners Udtalelser derom maa opfattes som gengivende et
almindeligt Indtryk, der dog faar nogen Vægt ved hans lange
Fortrolighed med Dyrenes Maade at være paa. Han mener da, at de
nok kan udtrykke Klage, men næppe „forme Sætninger til en
Beretning eller give Detailler i en Klage" (S. 40); „Aberne fører
i Reglen ikke nogen sammenhængende Samtale* (45); en Abe
kan gøre Undskyldninger paa den mest ydmyge Maade, men „jeg
tror naturligvis ikke, skriver han, at hans Tale indeholdt nogen
Detailler angaaende Fornærmelsen; men at den udtrykte Beklagelse,
Fortrydelse eller Underkastelse, derom kan der for mig ikke være
nogen Tvivl" (53). Det vilde altsaa ses, at Garner netop tilskriver
dem Evne til at give Følelser Luft, men frakender dem saadanne
detaillerede sproglige Forestillinger, som kræves til en egentlig
Beretning.
Hvad Kærlighed mellem Kønnene angaar, da siger Garner
udtrykkeligt, at han ikke har været i Stand til at studere dens
Udtryk hos Aberne; dette er jo ikke andet end rimeligt, da der er
Tale om fangne Dyr, hvis Kønsliv jo ved Forholdenes Magt former
sig ganske anderledes end i fri Tilstand. Et Par Steder taler han
dog om Udtryk for stærk Hengivenhed, ja endog om en Slags
Kurmageri eller Flirtation; og netop der fremhæver han den
musikalske Karakter af disse Abers Pludren (S. 66, 102). Hvis vi
kunde være saa heldige at belure Aberne, naar de i fri Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
