Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30«
Abernes Sprog.
gør Kur, vilde vi sikkert faa at høre, hvorledes de modulerede
deres Tale paa den fyldigste Maade. Vi ser jo nemlig gennem
snart sagt hele Dyreriget den nøjeste Forbindelse mellem Stemme
og Elskov; Darwin giver (Descent of Man, kap. XVIII og XIX)
mange Eksempler derpaa, ikke blot fra Fugle, hvor ingen betvivler
det, men fra forskellige lavere staaende Dyr (Frøer og Tudser f. Eks.)
og fra nogle Pattedyr.
Men jeg skal ikke fordybe mig i Betragtninger herover; jeg
vil slutte dette Strejftog ind paa Dyrefilologiens Omraade med at
udtale, at for os Mennesker er og bliver Menneskefilologien vigtigere
end Studiet af Dyresprog; vi kan lære mere af et eneste
Menneskesprog end af alle de Tungemaal, der tales af alle den gamle og
den ny Verdens Aber tilsammen, med og uden Hale. „Mand er
Mands Gammen." Selv et saadant Problem som det om Sprogets
Oprindelse faar vi større Klarhed over ved at adspørge
Menneskesprogene end ved at gaa til Aberne; og det er for Sprogforskeren
som saadan ganske ligegyldigt, om man vil kalde „de
sprog-skabende Slægter" for Mennesker eller Dyr; vi maa have Lov til,
som jeg har gjort i min Afhandling, at bruge Menneskebenævnelser
om dem (Karle og Piger osv.); saa meget er jo dog klart, at
Ophavet til Menneskesprogene har været, om ikke Mennesker efter
en Nutidsdefinition af dette Begreb, saa dog Menneskers Forfædre.
Naar Garner mener i et lille Abeords Tydning at have
fundet Nøglen til „Sprogets store Hemmelighed", saa véd vi
Menneskefilologer, at Sproget rummer mange flere og større
Hemmeligheder, end der drømmes om i Garners Abefilosofi; det er vistnok
Wilh. v. Humbolt, der har sagt den dybsindige Sætning: Die
Sprache ist ein Wunder, das sich nicht auswundern låsst.
Otto Jespersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
