Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Vald. Vedel: Romaner. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Romaner.
Karakteristik. Hovedfiguren selv — den ellers jo temmelig
ubetydelige Emanuel, der heller ikke er hverken klart eller dybt opfattet
— er ogsaa ofte gengivet aldeles livagtig, navnlig i sit
Fantasteri, der lukker Øjnene og stadig vil haabe, sin Naivetet med
dens Stænk af Hjalmar Ekdalsk Selvbedrag og Sentimentalitet; og
Forf.’s Sprog antager flere Steder i sin Kamæleonspaavirkelighed
uvilkaarlig Farve af Emanuel, f. Eks. naar dennes Sindstilstand
ved Drengens Død skildres med Vendinger som disse: „Da
Emanuel saa Døden nærme sig og Gravens Kulde lægge sig om
Barnets Legeme ... da bøjede hans Sind sig ydmygt for den
Almægtiges Vilje".
1 „Det forjættede Land" er et ægte gennemlevet og
alvorlig ment Livsstof blevet formet af en let og lykkelig
Kunstner-haand, — der blot hele Tiden er lidt for let.
— Saa har jeg kun tilbage at tale om de Fortællinger fra
det gamle Vermland, som er blevne oversatte fra Svensk: Selma
Lagerløfs „Gösta Berlings Saga".
Hvordan finde nogen Forbindelse mellem denne underlige,
originale Bog og de Eksemplarer af moderne Fortællekunst, som
her er gennemgaaede? Den har saa lidt med Literaturhistorien
at gøre. saa meget med det oprindeligste, primitive i al Digten —
denne Bog af Sagn fra Bedsteforældrenes og Oldeforældrenes Tid,
oppe om Vermlands Søer og Skove, som de smaa har hørt i
Barnekamret af den hvidhaarede gamle ved Spinderokken, eller
rundt om Brændebaalet i Hytten, hvor Karle og Husmænd sad og
snakkede, mens Dampen røg af deres vaade Klæder, eller som
aldrende „Brukspatroner" har siddet og opfrisket ved den varme
Toddy, og som smaa Øren har opfanget, — og dem nu en enlig
Efterkommer, borte fra sin Hjemstavn, har taget frem af
Erindringen og levet op igen og meddeler os andre. Denne Saga om
Gösta Berling og Kavalererne paa Ekeby og om Livet paa de
store Gaarde omkring Løfvensøen i Tyverne — den har digtet sig
op i Folkemindet, i Familjetraditionerne, i Barnesindet, og den
har Barndomserindringernes og Bedstemødretidens Eventyrglorie
om sig, akkurat som Højlandenes Familjesagn i Scotts
Waverley-romaner eller for den Sags Skyld ogsaa som Trojanertogets
Heltesagn paa Homers Tider. Det er noget af Naturpoesien,
Folke-epiken midt i Nutidens Kulturliv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
