Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
337
Egenskaber. Ligesom man undertiden ikke kan se Skoven for lutter
Træer, saaledes kan man her ikke se den stundesløse for al hans
Stundesløshed.
Ved Stundesløshed forstod nu Holberg baade noget mere og
noget andet, end vi forstaar nu om Stunder. Vielgeschrey lider nok af
det, som efter vor Tids Sprogbrug betegner den stundesløse: nemlig at
ban ikke kan holde sine Tanker ved én Ting ad Gangen, at han maa
fare fra det ene til det andet. Men desuden er han overvættes
distræ, saa at han ikke kan kende Folk igen, som han har talt med
for blot to Minutter siden, — og det er jo da endelig ikke absolut
uadskilleligt fra Stundesløshed. Men det afgørende Træk ligger saa endda,
efter Holbergs Opfattelse, i noget tredje. Holberg kaldte Stykket i 1727
,Manden i Travlhed for Ingenting". En hæsblæsende Geskæftighed
med rene Bagateller, en Geskæftighed, der bringer i Sved og faar En
til at gøre et forfærdeligt Postyr, det var i hans Øjne Stundesløsheden.
Han yndede ogsaa siden hen at sammenligne de stundesløse med disse
hidsige Landsby-Køtere, der Dagen lang styrter ud for de ligegyldigste
Tings Skyld og bjæffer sig Vejret ud af Livet til ingen Verdens Nytte.
Der udkræves følgelig, for at kunne spille Rollen rigtigt, først og sidst en
rasende Tungefærdighed og en legemlig Adræthed og Udholdenhed, som
tør byde sig selv det haardeste. Skuespilleren skal et Par Timer igennem
kunne summe rundt, værre end en Flue i en Flaske. Det kgl. Teater,
som havde tildelt den snart 74-aarige Hr. Schram Figuren, havde
paabyrdet den udmærkede Kunstner en Opgave, som det kunde have
sagt sig selv laa bogstaveligt over hans Kræfter. Hr. Schram fandt
undertiden morsomme Udtryk for Vielgeschreys Aandsfraværenhed; men
af hans Ilfærdighed og Larmen mærkedes der intet Spor. Tværtimod!
Den berømte Diktat-Scene f. Eks., hvor Vielgeschrey faar det saa hedt
af Ilterhed, at han endog maa smide Parykken, den spillede Hr. Schram
med smagende Langsomhed. Men saaledes forandres Stykket fuldstændigt;
det bliver ganske ufatteligt, at Vielgeschrey til sidst er paa et hængende
Haar ved at gaa fra Forstanden; Forestillingen kommer til at slæbe sig
for sendrægtigt afsted. Og endnu et, som er det alleruheldigste ved
alle disse Besættelser af Holbergske Hovedroller med gamle Skuespillere:
man faar en Smule Medlidenhed med den plagede Mand! Intet har
ligget Digterens Ønske Qærnere, intet vilde have været ham i saa høj
Grad imod. Holberg har muligvis Pokker ikke villet, at vi skulde
, stakle" den fordrukne og æregriske og brutale Jeppe; ganske sikkert
vilde han i alt Fald haft sig frabedt, at nogen sad og ynkede
Montanus, der faar Hug (skønt han har Ret), eller Kandestøberen, der
▼il hænge sig, eller Vielgeschrey, der er lige ved at komme i
Daare-kisten. Her skal Tilskuerne netop gotte sig, som man altid gotter sig,
naar en Nar synes at ville komme til Fornuft, eller naar omsider et
Lægemiddel slaar an og lader til at ville redde Patienten.
Ogsaa det er for Resten kun Gentagelse af, hvad der er sagt før
i disse Artikler. Læseren maa undskylde. Der er jo ingen anden
Metode mulig end den bekendte sejge med „Draabe efter Draabe", dersom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
