Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Teatrene.
man maaske en Dag skal naa at faa hulet den Klippe, der stormægtigt
kaldes „Traditionen" ved Teatret, men hvis rette Navn er: Slendrianen.
Den øvrige Rollebesætning var heller ikke overvældende
beundringsværdig. De Figurer, som staar i andet, tredje, fjerde Plan, er
ikke synderligt tydeligere end Hovedfiguren. Men hvis Leander er
noget, saa er han da den forelskede rige, belevne, raske, lystige
„Kavaler", — og man lod ham spille af Hr. Madsen, der er tung som den
tungeste Hjemmefødning! Og hvis Leonora er noget, saa er hun da
et forskræmt og ængsteligt og kærligt lille Puds, — hende lod man
fremstille af Fru Emma Nielsen, der bærer sit smukke Hoved
selvfølelsesfuldt paa sine Skuldre! End ikke Fru Sindings Pernille var
god. Vederhæftig og venlig og rar, som alt, hvad Fru S. fremstiller
(hun vil en Gang kunne blive den længe savnede danske „Moder" paa
vor Scene, Møller-Enken i „Tordenvejr" f. Eks.), men slet ikke det
opfindsomme og dristige og snu Stykke Pigebarn, slet ikke den
kvindelige Scapin, som Stykkets Pernille skal være. Fru S. savnede baade
det Fysiognomi og det Organ, som Rollen forlanger; der skal et fiffigt
Opstoppernæse-Ansigt til, en vims og alt andet end godlidende
Stemme-klang. Alligevel var det Bifald, som hendes smilende og skikkelige
Livlighed vandt, bedre anvendt end det, der tildeltes Fru Phisters
stereotype Slaaen ud med Hænderne og hendes Skiften mellem en
rageknivs-skarp og en anspændt sødlig Diktion. Husholdersken Magdelone er Komediens
mest udførte Figur og gøres ikke tilbørligt levende for saa billigt Køb.
Desuden har Fru Phister fyldt sine 77 Aar, medens Stykkets Intrige
beror paa, at Magdelone i det højeste maa synes at være 40. Hvis
hun ikke fornuftigvis kan antages for at være Vielgeschreys Datter, som
hun jo udgives for, falder Intrigen ud til meningsløse Løjer. Men
Holberg holdt som bekendt paa, at „Tilskuerne skal kunne bilde sig ind,
at det er Alvor".
Forventningsfuldest havde man vel været efter at se, hvordan
Hr. Olaf Poulsen vilde komme ud af det med Avanturieren Oldfux,
eller rettere: med Oldfuxes Forsøg paa at spille „alle mulige Roller";
ti til selve „Avanturieren" mærker man jo intet i Stykket, slet intet!
Hr. Poulsen var i Advokat-Forklædningen ude over „Naturens Maal og
Maade", med store Fagter og støjende; hans Tysker lignede noget mere
et virkeligt Menneske, men var næppe vindig og tungerap, næppe
morsom nok. Imidlertid er det saa sin Sag med disse to Skikkelser.
Det bør vist ikke geraade en Oldfux til Forkleinelse, om han efterhaanden
chargerer dem helt over i det groteske. Thi med dem skal han jo
kun spille en i Forvejen konfus Tosse et Puds; og saa snart Tossen
har tabt hele Hovedet, er det rimeligt, at Oldfux smører tykt paa —
for sin egen og Pernilles Fornøjelse. En ganske anderledes vigtig
Prøvesten for den omtumlede Gavtyvs Skuespillerkunst er Stedet, hvor han
skal instruere sin Herre i at spille Bogholder Peder Eriksen. Her
gælder det nemlig om at kopiere en Person, som vi senere ser optræde
i Stykket, og om at kopiere godt. Man ved, at Pernille til sidst udgiver
Bogholderen for Bedemand. Hun udgiver ham for Bedemand — og ikke
for Officer, Skrædder eller Tømrer, — selvfølgelig fordi han er at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
