Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. C. Frederiksen: Agerbruget i de Forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347 Agerbruget i -de Forenede Stater.
nings" i Illinois af sig selv til almindelige Skove med tæt
Underskov nu, da Indianerne ikke mere lader Ilden løbe gennem dem
for at jage Vildtet ud eller for at faa bedre Græs. I Kentucky
og ind i Tennessee havde man før en stor Præri paa 5000
engelske Kvadratmil. Den udvidedes endog aarlig, fordi Ilden,
antændt af Indianerne, løb ind i den nærmeste Skov, dræbte
Opvæksten og tillod de Træer, der ikke mere havde løs
beskygget Jord, at blive et Bytte for ødelæggende Insekter. Nu, da
der ikke mere er Præri-Ild, bliver der ogsaa her overalt, hvor
Jorden ikke dyrkes, Skovland ligesom andetsteds i disse Stater. Endnu
temmelig langt mod Vest har jeg fundet Skov, ikke blot, hvor det er
er fugtigt langs Floderne, men ogsaa paa Øer, hvor Ilden ikke naar
over, og paa de Hjørner og Tanger ved Søerne, hvor Ilden kan
løbe forbi, naar den kommer med de om Efteraaret herskende
Vinde. Men hvor det bliver mere tørt, er det ikke mere saaledes.
Kun paa de fugtigste Bredder findes da endnu de saakaldte
Cotton wood Popler, et Navn, der hyppigst gives til populus
monolifera, en Art Sølvpoppel, eller Asp, grøn Ask, nogle Pil og
askebladet Ahorn eller Box-elder. Selv naar Ilden ikke mere gaar
over Prærien, kommer der her ikke Skov.
Prærien minder i sit Udseende om den jyske Hede,
ensformig og vidtstrakt, som den er, men den gør selvfølgelig et
frodigere og rigere Indtryk. Om Skovlandet har man snarest noget
Begreb fra Forholdene, hvor der hugges og ryddes i det sydlige
Sverig. Hvor man dyrker op i Skoven, bryder man sjælden
straks de store Stød op. Selv de store Træer hugger man ikke
ned, naar man ikke har Brug for dem; man barker dem af for
at dræbe dem eller søger at opnaa det samme ved at bore Huller
i dem og anbringe Ild deri. Jeg mindes levende, da jeg første
Gang rejste paa et Dampskib over de store Søer og overalt paa
Kysterne, f. Eks. af Ohio, saa de høje, hvide Stammer af døde
Træer. Spredte Træer, efterladte ved Ødelæggelsen af Skovene,
trives mindre vel. Man har med Hensyn til dem gjort den samme
Erfaring i Amerika som hos os, at de kun daarlig taaler at
berøves den tilvante Skygge og løse, porøse Skovbund; de angribes
af Insekter; Misteltenen vokser paa dem, og saa ved man, de
skal dø. De Skove og Lunde, der endnu findes alle Vegne, er for
øvrigt meget smukke, sammensatte, som de er, af mangfoldige
Træsorter, især naar man kommer længere mod Syd, hvor
der vrimler af mange Arter, deriblandt flere stedsegrønne, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
