- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
348

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. C. Frederiksen: Agerbruget i de Forenede Stater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348

Agerbruget i -de Forenede Stater.

skønneste vel Magnolierne, ogsaa Ege, saasom „life-oak* og
„water-oak" med smaa graaagtige Blade, der minder om
Oliventræernes i det sydlige Europa, snart ogsaa enkelte Palmettoer;
blandt Naaletræerne findes den kuriøse Sumpcypres, Taxpdium
distichon, hvis Rødder skyder store Udvækster op af Vandet, hule,
saa de af Negerne kan bruges til Bikuber og Kar; de fungerer
som en Slags Ventiler for Træet, saa at det dør, naar de dækkes
af Vand. Skønnest er Skoven i det lange Efteraar med dets hyppige
smukke Perioder af godt Vejr, de saakaldte „Indian summers*. Da
pranger den med Farver endnu herligere og mere brogede end dem,
vi kender fra vor egen Høst: Purpur, dybt rødt og let rødt, Orange,
guldgult, brunt, chokoladefarvet, violet. Jeg formoder, at det er det
tørre Vejr, der hurtig drager Fugtigheden ud af Bladene til Fordel
for Farverne, og som ogsaa tillader dem at blive siddende paa
Træerne meget længere. Ogsaa Sommernætterne har gjort et
ejendommeligt Indtryk paa mig; de er længere og mørkere under
den saa meget sydligere Beliggenhed, og Luften er opfyldt af
Cikadernes og Faarekyllingernes Summen og af mange andre Lyd
fra Skov og fra Græs. Man savner kun noget af den fugtige
Friskhed, Skovene har hos os; ti allerede tidligt om Sommeren bliver
Græsset i den stærke Varme tørt. — Prærien er om Foraaret grøn,
men bliver længere hen farvet af de mange Blomster: talrige røde
Præriroser, Anemoner, Ranunkler, senere Helianthus, Gentian,
paa visse Steder Masser af vældige Solsikker, om Efteraaret Asters
o. m. a. Dens Farve er en Tid lang snarest blaaagtig og bliver om
Efteraaret gulrød eller brun. Helt oppe i Minnesota kan man
endnu i Oktober Maaned, naar man er paa Fuglejagt paa Prærien,
uden Ubehag om Natten sove ude under sin Vogn eller i et Telt.

II.

Bosættelsen — Opdyrkningen — Jærnbanerne — uopdyrket Jord — Farmene
i de ældre Stater og i det ny Skovland — de forskellige Nationaliteter.

Det var i den første Del af dette Aarhundrede, at
Beretningen begyndte at sprede sig om det gode Land, der fandtes
i Nordvesten, Land, som straks kunde pløjes op, uden at der
var Træer at rydde. Tidligere havde der i Illinois foruden
Indianerne kun været nogle faa Landsbyer, beboede af lidet
foretagsomme Franskmænd. Om Tiden for Bosættelsen kan man danne

9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free