Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. C. Frederiksen: Agerbruget i de Forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351 Agerbruget i -de Forenede Stater.
de liberale Love om Hjemsteds- og Forkøbsret, og Loven om
Land for Træplantning „timber-claim", med hvilken om muligt
endnu større Misbrug dreves end med Lovene om „homestead*
og „preemption*, er nu ophævet. Men den hele Betydning af
disse Love har i Europa været overvurderet. Deres • Benyttelse
har været Genstand for Spekulation, om end mest af mindre
velhavende Folk, og har nærmest været en Forretning som saa
mange andre. Den egentlige Agerdyrker har allerede længe
foretrukket at købe sin Jord for en billig Penge. Og dette
kan endnu gøres. For at give et nogenlunde Begreb om
Forholdene skal her kun siges, at man paa de første 500 eng. Mil
vest for Chicago regner at finde det halve, paa de næste 500
de ni Tiendele af Jorden uopdyrket, og det meste af Rejsen gaar
gennem god Jord. Den fortrinligste Agerjord kan paa mange
Steder endnu købes for fra 5 til 10 Dollars pr. Acre.
Præriernes „opening up" og Opdyrkning har haft en
lignende Indflydelse paa Jordbruget i Amerika fra Atlanterhavets
Kyst og til Egnene nær Chicago som paa Agerbruget i Europa.
Faldet i Jordens Værdi har endog ofte været endnu større, fordi
i disse forholdsvis ny Egne Forskellen mellem Omkostninger og
Bruttoindtægt eller den Netto, der bestemmer Jordværdien, her
var mindre; enhver Forandring i Priser virkede stærkere. For en
stor Del af Landet regner man, at Ejendommene i Gennemsnit er
faldne til det halve. Tusender af Farme i Ny Englands Staterne
staar nu ledige eller er overtagne af Pantehaverne. Mange er købte
af Byfolk, der snarest anser dem for Lystgaarde, eller de er gaaede
over til mere tarveligt vante Indvandrere, franske Kanadiere,
Irlændere, nogle ogsaa til Svenske. Paa sine Steder søger man at
holde Prisen oppe ved at dyrke Grønsager, Frugt, høste Hø eller
andre Produkter, der kan sælges til Byerne. Der dyrkes dog endnu
op i det gamle Skovland øst for Prærien, naar Skoven er ryddet
og Stubbene raadnede; men, hvad der kan være her af enkeltvis
Fremgang, er dog for intet at regne mod den ny Produktion paa
Prærierne.
Den samme Overvægt til Fordel for den aabne Præri
viser sig ogsaa, naar man betragter Kolonisationen, hvor den
store Skovdrift har fundet Sted i de senere Aar, i det nordlige af
Staterne Michigan, Wisconsin og Minnesota. Uagtet det meste af
Storskoven nu er hugget, er disse Landsdele dog endnu væsentlig
ubeboede. Settling finder Sted i Skovene; men det er mest af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
