Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. C. Frederiksen: Agerbruget i de Forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357 Agerbruget i -de Forenede Stater.
bruget, er heldigt, og at de kan antage mange Mænd om
Foraaret og endnu flere til Høsten, er ikke skadeligt; det er en
velkommen Arbejdsfortjeneste for mange af dem, der har
Vinter-arbejde i Skovene, Men det er forkert, at de drives med de
lavest mulige Produktionsomkostninger, og at de overfløjer den
sædvanlige Settler. Tvært imod har det vist sig, at denne staar sig
bedst i vanskelige Tider, og at netop hans Produktion kan taale
de laveste Priser. Personlig har jeg haft Lejlighed til at erfare, hvor
ivrige de fleste lejere af store Farme ligesom Besidderne af de
store Kvæggaarde længer mod Syd, der ikke ligger helt udenfor
det dyrkelige Bælte, har været efter at sælge ud til Settling, saa
snart de daarligere Aar kom. Settleren har i sit og sin Families
Arbejde en Kraft, som ingen kan staa sig imod — man opstille
nok saa sindrige Beregninger over Fordelene ved ogsaa i
Agerbruget at producere i det store. Han frembringer selv det meste,
Familien behøver for at leve, og kan derfor staa sig ogsaa ved
låve Priser, naar han blot faar noget for sit Arbejde; alt er for
ham Netto. Han bygger sig selv et Hjem og en Ejendom, og han
besidder af disse forskellige Grunde en Kraft og Intensitet i
Arbejdet, som ingen anden kan naa. At det sammensatte Agerbrug
nu bliver fordelagtigere end den ensidige Hvededyrkning, og det selv
i de allerbedste Hvedeegne mod Nord, giver ham en ny Fordel.
Det er sandt, at det er Maskinerne, som giver de amerikanske
Hvede-Farmere en af deres store Fordele; men de staar jo ogsaa
til den almindelige Farmers Tjeneste; betaler det sig ikke for ham
at købe Tærskemaskine eller Høpresse, er der altid en Entreprenør
til Stede, der vil stille dem til hans Raadighed. De bedste
Maskin-tabriker fandtes tidligere i New York Ståt, men finder nu deres
Lige ogsaa i Vesten, hvor flere af dem ejes og drives af
Mænd af norsk Slægt. Den amerikanske Farmer har sin Sulky
Plov, hvor han sidder og kører paa et bekvemt Sæde over
Skæret, og med hvilken han med 3 Heste kan brække 2 Acres og
pløje paa sædvanlig Maade 3 7* Acres om Dagen; men paa de
større Farme findes der ogsaa Sulky Plove, der trækkes af 6—8
Heste, som har 8 Skær og kan pløje 10 Acres daglig. Den
engelske Dampplov kan benyttes med Fordel paa de ofte stenfri
Prærier, men bruges dog kun lidet; de er ikke nødvendige som
ved den dybe Jordbehandling i Europas Sukkerroeegne, og man
har i Vesten sjælden Penge tilovers til ikke absolut nødvendig
Kapitalanbringelse. Man har ogsaa Sulky Skarifikatorer, der gør en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
