Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Johs. Jørgensen: En ny Digtning. I. Edgar Poe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ell. ny Digtning.
385
vender langsomt tilbage. Ivrigt støtter han hendes Genopvaagnen —
og se! den døde lever atter, hun rejser sig, hun staar ned
fra Sengen.
Men er hun bleven højere siden sin Sygdom? Og er hendes
blonde Haar blevet mørkt? — thi sorte Lokker vælder ned over
bendes Skuldre. Og disse Øjne, hun nu langsomt aabner? — det
er Ligeias, Ligeias Øjne ...!
IV.
Man genfinder denne Tanke fra „Ligeia", udformet til en
hel Verdensanskuelse, i Poes Prosadigt „Eureka".
Dette Værk bærer følgende Tilegnelse: „Til de faa, der
elsker mig, og som jeg elsker — til dem, der føler, snarere end til
dem, der tænker — til Drømmere og dem, der sætter Lid til Drømme
som den eneste Virkelighed — vier jeg denne Bog af Sandheder,
ikke i dens Egenskab af Sandhedssiger, men for den Skønheds
Skyld, som rummes i dens Sandhed."
„Eureka" er i Virkeligheden et Forsøg paa at bringe vor
Verdensanskuelse ud over det Punkt, hvortil Videnskaben ved
Newton og Laplace har ført don. Den moderne Kosmologi
standser ved den almindelige Tiltrækningskraft — Gravitationen —
som det yderste. Med dette ene uforklarlige forklarer
Videnskaben alt.
Poe vil forklare ogsaa Gravitationen. Denne almindelige
Stræben efter Enhed, siger han, er intet uden Reaktionen paa den
guddommelige Viljesakt, der skabte Verden. Gravitationen er
Udtrykket for den guddommelige Viljes Stræben tilbage fra
Mangfoldigheden til det Ur-Ene.
Dette er det løseste Omrids af „Eurekas" omhyggeligt
udarbejdede Indhold. Her skal kun gøres opmærksom paa et enkelt
Punkt: den mærkelige Samstemning mellem Poe og en senere,
moderne Tænker: Arthur Schopenhauer.
Poe har — som Schopenhauer — fundet Tilværelsens
inderste Væsen i Viljen. Og som Schopenhauer udleder han
heraf en dybsindig Opfattelse af Begrebet: den evige Retfærdighed.
Poes Ord er disse („Eureka" in fine):
„Ud fra det her fremsatte Synspunkt, og ud fra det alene,
løser vi den guddommelige Uretfærdigheds Gaader og fatter Skæbnens
Ubøjelighed. Ud fra dette Synspunkt alene bliver det ondes Eksistens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
