Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - A. Cantor: Fremtidsstaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Fremtidsstaten.
havde løst. Det viste sig jo, at aldrig saa snart havde man efter hans
Ønsker løst, før der som Følge deraf paa andre Punkter blev bundet.
Lavene blev løste, enhver blev sin egen Lykkes Smed (efter Teorien),
men han blev bunden af manglende Kapital (i Praksis). Han fik Lov
til at nedsætte sig, i hvad Fag han vilde (fordi der var blevet løst), men
om han var født fattig, ruineredes han i Konkurrencen med den arvede
Formue (fordi der samtidigt blev bundet).
Saa underligt løses og bindes der paa en Gang i Livet, skønt
det i Doktrinen dog er saa let at holde hver for sig.
Nej Sandheden er og bliver sikkert nok den, at aldrig har der
været et Parti, som kunde lægge Fremtidsstaten paa Bordet af den
simple Grund, at dette er umuligt. Det afhænger jo blandt andet saa
ganske af, naar Partiet kommer til Magten. Dette lille Argument lader
Argus helt ligge. Sagtens har han overset det, derfor maa det maaske
være tilladt at gentage det: Den socialistiske Fremtidsstat vil — dersom
den nogen Sinde kommer — se saaledes ud Aar 1900, og saaledes
(o: helt anderledes) Aar 2000, fordi den da dannes af andre Mennesker,
der ved mere og kan mere, eftersom et Aarhundrede altid indeholder
megen Lærdom og bringer rig Erfaring.
Allerede af den Grund er det ganske meningsløst at forlange af
Socialisterne, at de skal klare Fremtidsstaten.
Men deri har Argus naturligvis fuldkommen Ret, at Socialisterne
bør gaas kritisk paa Klingen. Dog hvem nægter det. Bare der er
Hold i Kritiken. Hr. Argus gør somme Tider Indtryk af at have sine
Anskuelser om Fremtidsstaten fra Richters gyselige Makværk af en Bog
om den socialistiske Bogbinder1). I den spiller jo Børnehjemmene —
som Argus har saa travlt med, og som for Resten eksisterer allerede nu,
men des værre netop savner Statstilsyn — en stor Rolle, men gør de
det i den socialistiske Lære? Er de obligatoriske efter den? Der findes
intet om dem i Gotha-Programmet, ej heller i Erfurter-Vedtægterne. Har
de bekendte socialistiske Videnskabsmænd forlangt dem? For at et
eller andet af Tysklands 100 socialistiske Blade muligen har skrevet
noget i den Retning, eller at der paa et Møde er faldet Ord derom, det
skal vel ikke være Bevis?
Imidlertid, Striden her er ikke for eller imod Socialismen,
undertegnede har kun villet paavise, at Kravet om Fremtidsstaten er et
uberettiget Krav, og samtidigt har han givet en Antydning af, at Udviklingen
dog muligen turde gaa i Retning af det socialpolitiske.
Dog heller ikke dette vil Argus tage imod. Maaske er der
enkelte „socialistiske Nydannelser*4, det er det hele.
Men mon det ogsaa er det hele. Spørgsmaalet er dette: Gaar
Tiden i Retning af en videre Udformning af Individualideerne, eller
trænges disse til Side af Socialideerne.
De sidste 20 Aars Udvikling synes ikke at gøre Svaret vanskeligt.
Lad os først se paa den mere formelle Side af Politiken.
J) Socialdemokratiske Fremtidsbilleder, oversat af Martha Ottosen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
