Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - G. Brandes: Det ny Testamentes Forhold til det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425 Det nye Testamentes Forhold til det gamle.
Der er saaledes Svaret paa Spørgsmaalet, om man skal
betale Kejseren Skat: Giv Gud, hvad Guds er, og Kejseren, hvad
Kejserens er.
Der findes ved denne Historie om Skattens Mønt ganske
vist den paafaldende Omstændighed, at de romerske Kejsere, som
vidste, at deres forgudede Hoveder var Jøderne en Gru, for Palæstina
lod slaa Mønt uden Kejserbilleder. Man har imidlertid gjort
opmærksom paa, at ved en stor Tilstrømning af Fremmede som ved en Fest,
kunde der være romerske Mønter i Mængde i Omløb, og Svaret
har ikke kunnet opdigtes. Paa en Gang undvigende og fast, som
det er, indbrænder det sig i Erindringen ved sin lakoniske
Knaphed. Det betegner Jesu Sky for Indblanding i Folkets politiske
Kamp og hans Hævden af det, som for ham var det ene Fornødne.
En stor Vanskelighed for den, der forsøger at danne sig et
Billede af Jesu menneskelige Væsen er ligefuldt den, at netop de
værdifuldeste Udsagn, der er lagte ham i Munden, undertiden er
de historisk mest usikre.
Saaledes er Ordet om Kvinden, der er greben i
Ægteskabsbrud, og hvem man efter Loven vil stene: „Den, som er ren, han
kaste den første Sten" ubeskrivelig beundringsværdigt, forsigtigt og
dog saa sublimt, at det maaske er det mest sublime og samtidigt
for den Talende mest ejendommelige Ord i den hele Bibel. Det
gamle Testamente har intet Lignende at opvise.
Meget gør imidlertid den Historie, hvori dette Ord
forekommer, mistænkelig. For det første findes den ikke i noget af
de tre Evangelier, der stammer fra det første kristelige Aarhundrede,
kun i det fjerde, uhistoriske Evangelium, som er nedskrevet mellem
135 og 150. Det er allerede paafaldende, at en saa smuk og
betegnende Anekdote er forbleven de tre første Evangelister ubekendt;
ti at de skulde have kendt den og ikke have fundet den værd at
optegne, er utænkeligt. Men hertil kommer endda, at denne
Fortælling i Virkeligheden slet ikke oprindeligt har tilhørt Johannes
Evangelium, men er et senere Indskud. Den findes ikke i de
«ldste og bedste Haandskrifter, og den forstyrrer Sammenhængen
der, hvor den ubehændigt er skudt ind.
Forfatteren har næppe kendt noget nøjere til Mose Lov og
jødisk Sæd og Skik paa Kristi Tid. Han forudsætter øjensynligt, at
Stening er den almindelige Straf for Ægteskabsbrud, medens den
i 5 Mosebog 22.88, s«, kun er foreskrevet for et bestemt Tilfælde.
Dernæst er Fortællingens Udgang, Kvindens Frelse, saare lidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
