Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - G. Brandes: Det ny Testamentes Forhold til det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429 Det nye Testamentes Forhold til det gamle.
i en Fart blive helbredte. De af Børnene, der tænkte sundt, drak
hurtigt og kom sig. De andre sagde: Helbred os, kære Fader!
men drak ikke Medicinen, thi dens Farve, dens Lugt og dens
Smag mishagede dem. Da udfandt Lægen dette Middel: Han
rejste bort paany og lod sine syge Børn vide, at han var død.
Men de, som nu saa sig uden Beskytter og Hjælper, tog
Lægemidlet og blev helbredte. Da Lægen saa vidste sine Børn befriede
for Ondet, viste han sig for dem paany. Saaledes lader ogsaa
jeg, Verdens Fader, Væsenet, der eksisterer ved sig selv, alle
Skabningers Herre og Læge, naar jeg ser mine Børn oplagte til
Modsigen og Modstand, hildede i Vildfarelse og Uvidenhed, disse
mine Skabninger se mit Nirvåna, skønt jeg endnu ikke er
indtraadt deri. (Le lotus de la bonne loi Kap. III. IV, XIV.)
IV.
Saasnart man fra Indernes hellige Bøger vender tilbage til
den gamle hebraiske Literatur, føler man straks, at man her har
samme literære Grund under sine Fødder som i det nye Testamente.
Man kan stadigt i de ældre historiske og profetiske Bøger
finde Træk og Former, der er beslægtede med dem, som betegner
Billedsproget i Jesu Prædiken.
Der findes i det gamle Testamente egentlige Fabler
(Dommernes Bog 9,8, 2 Kong. Bog 14,9). Den første af disse Fabler,
der spotter en daarlig Hersker, Abimelek, lyder saadan: Træerne
gik engang hen at salve sig en Konge, og de sagde til
Oliventræet: Vær du Konge over os! Men Olietræet svarede dem:
Skulde jeg forlade min Fedme, som Guder og Mennesker priser
hos mig, og gaa hen for at hæve mig over Træerne! — Samme
Opfordring til Figentræet, der ikke vil forlade sin Sødme og sin
gode Frugt, og til Vinstokken, der ikke vil forlade sin Most;
endelig til Tornebusken, som svarer: „Dersom I virkelig vil salve
mig til Konge over eder, saa kommer og skjuler eder under min
Skygge — men hvis ikke, da fare Ild ud fra Tornebusken og
fortære Libanons Cedre."
Vi finder ogsaa egentlige Parabler. Saaledes Jesaja 5, s:
,Min Ven (d: Jahve) havde en Vingaard paa en frugtbar Skrænt.
Han hakkede den, ryddede Sten af den og beplantede den med
ædle Ranker. Han byggede et Taarn i dens Midte og huggede
en Perse ud af Klippen i den. Saa ventede han, at den skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>