- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
430

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - G. Brandes: Det ny Testamentes Forhold til det gamle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

430

Det nye Testamentes Forhold til det gamle.

bære Druer — den bar Galdebær. Og nu, I Jerusalems Beboere
og Juda Mænd! Dømmer mellem mig og min Vingaard! Hvad
var der mere at gøre ved min Vingaard, som jeg ikke har gjort
ved den ? Da jeg ventede, at den skulde bære Druer, hvorfor bar
den da Galdebær? — Nu vil jeg lade eder vide, hvad jeg vil
gøre ved min Vingaard. Jeg vil tage dens Hegn op, saa den
skal ædes af, vil rive dens Mur ned, saa den skal trædes under
Fødder. Jeg vil lægge den øde; den skal ikke beskæres, ikke
dyrkes mere, Tjørn og Tidsel skal skyde op deri, og Skyerne vil
jeg forbyde at vande den med Regn. — Thi Vingaarden er Jahve
Zebaots; det er Israels Hus, og Juda Folk er hans kæreste
Plantning. Han haabede paa Ret, — og se det blev Uret, paa
Retfærdighed — og se, det blev til Skraal."

Man vil føie, i hvor høj Grad Jesu forskellige
Vingaards-Parabler er forberedte her, overhovedet hans Lignelser om Planter,
der bærer daarlig Frugt og ikke opfylder berettigede Forventninger.
Hele Brugen af Billedet og hele Stilen er den samme.

Er Parabelstilen hos Jesus saaledes paavirket af Jesaja, saa
er det til Gengæld højst betegnende, at intet som hejst hos ham
minder om Præsteprofeten Ezechiel, hvis Aand overhovedet ikke
kunde tiltale ham, og hvis Stil maatte være ham imod. Der findes
hos Ezechiel i 17de og 24de Kapitel forskellige Parabler; de
er nærmest allegoriske og ved Sammenhobningen af Billeder
utydelige.

Den første Parabel begynder: „Konge-Ørnen med de store
Vinger og de lange Svingfjer, tæt dækket med brogede Fjer, kom
til Libanon og tog Gederens Løvkrone. Han rev Toppen af dens
unge Skud og bragte den til et Kræmmerlaad og lagde den i en
Købmandsby* osv. Ørnen er Nebukadnezar, Libanon Jerusalem,
Cederens Krone Kong Jekoniah, Købmandsbyen er Babylon
(Profeterne afskyede al Handel, fordi den bragte Folket i Forbindelse
med fremmede Folkeslag). Men Lignelsen er som Helhed højst
unaturlig: En Ørn, der planter en Vingaard; en Vingaard, der
anraaber om at blive vandet af en Ørn osv. Lige saa smagløs og
sammensat er Allegorien om Jerusalem som Kedel over Ilden,
hvori Indbyggerne koges.

Aldrig findes sligt i nogen Parabel af Jesus. Denne Stil
har paavirket Fremstillingsmaaden i Johannes’ Aabenbaring (forfattet
mellem Aarene 68 og 70) men aldrig Formen i Jesu Parabler.
De er simple og gennemsigtigt klare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free