- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
438

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Viggo Stuckenberg: Valravn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438

Vftlravn.

Huh vendte sig om imod mig og saa op paa mig med to
blanke, blaa Øjne, og hendes Haand, som havde ligget slapt og
viljeløst i min, klemte fast om mine Fingre.

— Johannes, bad hun, rejs med mig, blot en kort Tid*
blot et Par Uger bort herfra!

Jeg løsnede langsomt min Haand fri af hendes.

— Bort fra vort Hjem? spurgte jeg.

Hun nikkede og famlede efter min Haand, men jeg vendte
mig og gik ind i Stuens Halvmørke. Saa kom jeg langsomt tilbage
og standsede hos hende.

— Hedvig, sagde jeg, du som ved, at det eneste, jeg bryder
mig om, er at være ene med dig. Hvad er det, du længes efter?
Jeg forstaar dig ikke.

— Johannes, vi har været ene i to Aar, svarede hun.

— Ene, gentog jeg og saa paa hende.

Men hun vendte sig mod Vinduet og sukkede.

— Kan vi ikke være ene, fordi der er andre om os? spurgte
hun træt.

— Aa jo, svarede jeg og afbrød pludselig mig selv–

Nej, jeg forstaar dig ikke, sagde jeg, — jeg forstaar dig ikke!
Hvor falder du paa alt det netop nu?

Hun sad lidt tavs.

— Netop nu er det saa lyst ude! sagde hun saa.

Og lidt efter føjede hun stilfærdigt til:

— Du ved ikke, hvor længe jeg hsp tiet med det — du ser
ingen Ting.

— Hedvig, spurgte jeg og støttede min flade Haand mod
hendes Sybords Plade, — er det mig, du længes bort fra, er det
mig, der spilder Dagene for dig?

— Nej, det ved du godt, sagde hun og saa rolig op
paa mig.

— Jeg ved jo ingen Ting, siger du, og naar du taler, som
du gør, saa–

— Hvorfor vil du nu være ond? afbrød hun bønligt. Jeg
vidste ikke, du vilde tage det saadan, ellers skulde jeg nok
tiet stille.

— Nej bliv dog endelig ved, sagde jeg tørt og gik atter
ind over Gulvet. — Det er jo kun godt, at jeg ved, at du keder
dig i dit Hjem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free