- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
458

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Viggo Stuckenberg: Valravn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

458

Vftlravn.

selig maa bryde igennem alt det Graa eller komme frem et Øjeblik,
naar jeg ikke ser derhen .–

— Ja, siger han langsomt med Øjnene hvilende paa de
malede Lærreder, hvis jeg havde Deres Tro!

Og saa løfter han sit Glas og fører det over mod dit, og
jeg rejser mig, og vi klinker.

— Hvis De havde min Tro, gentager du et Øjeblik efter
og ser over paa hain. Ler De allerede af mig?

Men han ryster paa Hovedet.

— Saa var der meget at male, svarer han.

Og saa tier I bægge længe.

Jeg er bleven staaende bag din Stol. Gennem det aabne
Vindue ser jeg ud i den blege Nat, ud paa en blaanende Gavl og
paa en Stjerne, der blinker over Gavlen ensom og uendelig fjern.
Og jeg gribes pludselig af et underligt, hjælpeløst Sørgmod og
bøjer mig ned over dig og lægger mine Hænder om din Pande.
Men du skyder mine Hænder bort og læner dig frem og ser hurtigt
op paa mig med en Bøn i dit Blik om at lade dig i Fred. Saa
sætter jeg mig atter, hvor jeg sad. Men en Tid lang hører jeg
ikke, hvad I taler sammen. Den pludselige Bedrøvelse lukker sig
om mig; jeg tænker ikke paa den, men den er der, sænker sig
bestandig over mig, bliver ved som en Regn af sorte Dun i mit
Hjerte. Og saadan sidder jeg længe og ser paa din Profil som
paa et Qernt Billede, til du paa en Gang vender dig om imod mig,
og dine Øjne vækker mig med deres frejdige Glæde.

— Og her, hvor der er saa aabent og saa befriende! siger
du og rækker som i pludselig Taknemmelighed din Haand over
imod mig.

I det samme er mit Sørgmod forsvundet og mit Hjerte lyst.

— Ja for den, der er saa modtagelig som De! svarer han
og ser igennem Tobaksrøgen over paa dig.

— Og De, som er Kunstner! siger du.

— Aa ja, svarer han og vender atter sine Øjne bort, jeg
kom herop for at male Solskin. De kan jo se, hvor befriet jeg
er blevet.

Han siger det stilfærdigt og tungsindigt, og du sidder en
Tid lang og ser ned.

— Har jeg bedrøvet Dem? spørger du saa.

Han gør en Bevægelse med Hovedet, som vilde han atter
se over paa dig, men bliver siddende og ser frem for sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free