Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Viggo Stuckenberg: Valravn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valravn.
459
— Nej hvorfor det, svarer han. De skal blot blive ved at
tale, som De hele Tiden har talt.
— Aa, siger du og bliver ved at se ned, jeg har kun sagt,
hvad andre har fortalt Dem før jeg.
— Men–svarer han og tøver forlegent.
Og da du tier, siger han:
— Jeg tror, at De er klogere end de fleste. — Fornærmer
det Dem, at jeg tror saadan?
— Nej, — men jeg vilde hellere have, at De ikke troede
det, siger du.
— Jeg skulde altsaa alligevel ikke sagt det, svarer han.
— Nej, siger du, saa tror jeg, jeg lettere vilde kunne have
talt med Dem.
— Ja ja, svarer han, jeg skulde altsaa ikke have sagt det.
Og saa løfter han paa ny sit Glas og ser over paa dig og
tømmer det.
Et Øjeblik efter rejser du dig, og vi siger Godnat og gaar.
Udenfor er det stille og halvlyst og klamt af Dug. De faa
spredte Stjerner lyser som Sølvfnug højt oppe i den blege Himmel.
Idet vi gaar over Gaarden, skriger en vaagnet Strandfugl etsteds
i Natten langtrukkent og ensomt, og da dens Skrig tier, er
Bedrøvelsen fra før atter over mig, og jeg ser, hvor du gaar tavs og
stille ved Siden af mig.
Oppe paa Værelset gaar du hen til Vinduet og bliver længe
staaende og ser ud.
— Hedvig, siger jeg og kommer hen til dig og lægger min
Arm om dit Liv, Hedvig, min egen Hustru!
Uden at se paa mig tager du min Haand.
— Tror du, han gjorde Nar af mig? hvisker du.
Jeg har rejst mig.
Jeg staar ude i Entreen ved Sovekammerdøren og lytter.
Bestandig den samme Stilhed, ikke en Lyd undtagen mit eget
Hjertes Banken, som faar mig til at ryste og fryse.
Saa skyder jeg forsigtigt Døren til Sovekamret op.
Der er mørkt derinde og stille, et koldt, ensomt, livløst
Mørke. Sengenes Messingkugler skinner frem inde i den sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
