Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Viggo Stuckenberg: Valravn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valravn.
461
Nej, Tiden er gaaet* og der er faldet Sne og spiret Blomster,
og Dagen har baaret Menneskene paa Skuldre af gylden Sol ovef
Himlens blaanende Marker, og Natten har slaaet sin sorte
Dun<-hara om sine Lænder og taget Menneskene paa sit Skød, — —
lydløst er Tiden gleden gennem min Hules Mørke.
... Hvorfor stirrer disse Vægge saa højtideligt paa mig som
hule Spøgelseøjne, fyldte med forfærdende Bedrøvelse? Ser jeg
anderledes ud nu, jeg kommer öelv, end da min Sjæl levede her
i Drømme? Du stille Stue, som er min, tungsindige Skelet! du
hvide Par Knogler efter en svimmel og blind Fantasi! Er det mit
Legems Kød og Blod, der skræmmer dig? Ved da ikke det mindste
Søm i disse Vægge om mki Drøms arme, forvirrede Lykke?
Jeg bliver jo staaende, hvor jeg staar, . . . jeg skal intet
røre og intet plette med mine Hænders klamme Sved–
... Hvor du er let at narre, du stille, enfoldige Stue!
Det er kun min Sjæl, der besøger dig, min Sjæl, som
kommer alene til dig for at tigge dig om lidt af den Glæde, den
har laaset inde mellem disse fire Vægge. Hvorfor er du saa
karrig? Hvorfor giver du mig intet? Har du solgt den bag
min Ryg?
Troløs!
Ved du, hvor det Ord er bittert? Føler du dets Frost
brænde dig og din Sjæl nøgen som en Stodders Grav?
Troløs!–-
.. . Dine Vægge forsvinder i Taage, — jeg ser dig ikke
længer–
Hvad er det for Minder, — hvad vil de mig saa pludseligt–
Solen ser jeg, som gaar ned, en stor rød Vintersol, der er
krøben lavt over Himlen og har lyst uden Straaler, siddet fjernt
og som i den bitreste Kulde skælvende suget al sin Glød sammen
om sit frysende Hjerte —
Det var i Eftermiddags jeg saa den ...
Og atter sidder jeg ved Siden af Lampen, atter er jeg
flygtet ind i dens Lys og krøben sammen som en skibbruden,
hvis Øjne ser Havet sort og koldt bølge frem igennem Natten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
