Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Sophus Clausen: En Nat med Paul Verlaine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487 En Nat med Paul Verlaine.
„Je suis le roi, le roi — le roi!u
Og han ler højt og klingende og kalder Digtet et
Skælm-stykke (des blagues). Vi aner Skælmeriet: at han, skønt han ikke
bærer prægtige Klæder som denne X. og ikke som denne Y. sidder
i Akademiet, dog i Følge en guddommelig Lot er Kongen.
Men han bryder sig ikke om at æres som Konge paa en
udvortes Maade.
„Kald mig ikke Sire, kald mig Charles,* lader han Prinsen
sige.–
Vi drev den Nat fra Kafé til Kafé i Studenterkvarteret og
blev atter fordrevne, efterhaanden som der skulde lukkes. Over
alt stimlede de unge Mennesker ærbødigt sammen om Poeten.
Men han svarede dem med misfornøjet Stolthed:
„Aa kald mig ikke notre pére eller efter maitre! Kald mig
Paul Verlaine!8
Han gjorde Nar ad alle literære Skoler. Og da jeg nævnte
Symbolisternes Skole, der er ham saa hengiven, trak han let paa
Skuldren og vrængede ad Navnet: „Les Cymbalistes!u
Han fortalte, hvorledes han i sin Tid havde optaget
De-kadent-Navnet.
„Vi blev foragtelig kaldt Dekadenter, og vi optog det som
et Krigsnavn. Det skulde ikke betyde noget særligt____ Jeg er
Paul Verlaine; jeg vil hverken være Fader eller Mester.14
Kun overfor Kvarterets muntre Pigebørn og flygtige Frøkner
optraadte Verlaine som en Fader og Mester. Naar vi traadte ind
i en Kafé, dukkede der gerne frem bag en Dør eller fra en
ubemærket Krog et eller andet ungt Pigeansigt, næsten altid det
mest yndefulde og ejendommelige. Med festlig Holdning og
spændstige Skridt styrede den gamle „Cymbalist" lige hen mod
det unge Blod og gav hende uden yderligere Omfavnelse et Kys
midt paa Munden. Et frimodigt Kys fuldt af Uskyld og ung
Vellyst, som flk den udvalgte Kvinde til at rødme af Lykke.
Et Kys fuldt af Symbolisme: en Velsignelse til den
fuldkomneste Kvinde.
Med andre Arter Symbolisme tager Verlaine det ikke strengt.
Da jeg talte til ham om et smukt Digt af ham selv, der beskriver
en urig Pige, som, vandrer stolt langs en sollys Strand, mens
hendes Tilbedere følger i Tavshed, spurgte han mig, om jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
