Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: G. Brandes’ Reaktionen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. Brandes: Reaktionen i Frankrig. 497
Lad os se paa den Figur, vor Forfatter først maler, nemlig
Joseph de Maistre. En fuldblods Reaktionær, som ikke nægter
sig nogen Konsekvens af Tanker, som maa synes en Nutidsmand
forrykte! Og dog hvilken ridderlig, hvilken betydelig Aand! Man
tager sin Hat af for et saa storvoksent Eksemplar af den
reaktionære Menneskeart, for denne geniale Bagstræver, som var saa
langt fra at være en Madstræver, at han hverken søgte eller fik
mindste ydre Fordel af dem, for hvis Sag han kæmpede som en
Atlet. Det dumme savojiske Hof, som han repræsenterede i St.
Petersborg, og for hvis Skyld han havde ofret Formue og Hjem, da
Franskmændene inkorporerede Savojen i Frankrig, lod ham omtrent
lide Nød. Det var en Mand med udmærkede Kundskaber, en skarp
Tænker, en betydelig Skribent, baade i sin Patos og i sit Vid,
helt og holdent en Franskmand baade i Naturel (trods sin
pie-montesiske Afstamning) og i sin Dannelse. Han var mere
monarkisk end Kongen, mere katolsk end Paven, og dog „trods alt
glædede han sig, naar han saa det republikanske Frankrig slaa
de allierede Hære". Brandes citerer følgende Ytring af ham: „Vore
Efterkommere, der vil bryde sig saare lidt om vore Lidelser,
og vil danse paa vore Grave, vil lettelig trøste sig over de
Udskejelser, vi har været Vidner til, og som har bevaret det
skønneste Rige efter Himmerige udelt". Efter saadanne Ord kan
man tillægge ham det - gamle franske Hædersnavn: „un preux
chevalieru.
Han sørger over det Frankrig, der i Øjeblikket svigter sin
Stilling som den gudbestemte Vogter af Katolicismen, og som nu
har frembragt den sataniske, af Had til Gud opfyldte Revolution.
De Maistre, der selv tænker saa skarpt og konsekvent ud fra sine
egne Forudsætninger, hader Filosofien, den ødelæggende Magt,
der har styrtet den eneste skabende Magt: Religionen, som lærer,
at enhver Forfatning kommer fra Gud, medens Menneskene aldrig
kan skabe en Forfatning. Han spaar, at Kontrarevolutionen aldeles
ikke vil komme fra Folket, men at maaske fire eller fem Personer
vil give Frankrig en Konge: „Breve fra Paris vil forkynde
Provinserne, at Frankrig har en Konge, og Provinserne vil raabe:
Leve Kongen!- Med klog Opportunisme udtaler han sig mod, at
Kongen efter Revolutionen skal regere akkurat som før den. Der
er et stort Stykke af en praktisk Politiker i ham.
For ham, der henfører alt til Religionen, hviler Staten i
et religiøst Mysterium, hvorfor en skreven Forfatning intet be-
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
