Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - P. Lauridsen: I Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
I Tibet.
Trekanten mellem Kvenlyn og Himålajas Kæder, Klodens højeste
og mægtigste Bjærgegne. Af Folkene, der bor ved disse Bjærges
Fod, betragtes de som „Verdens Tag*, som „Himmelstigen", som
Gudernes Bolig, som Grænsemuren for en hel ny Verden. I
Tropernes Sol tindrer deres Snedække som Budbringer fra
fortryllede Lande, men de modige faa, der har vovet at trænge
frem gennem de snævre Adgange, har lært Landet at kende som
Kuldens, Snestormenes og Sultens Rige. Den største Del af Tibet
ligger 4000—6000 Metér over Havet eller, med andre Ord, det
begynder der, hvor Mont Blanc hører op. Kun i den mægtige
Længdedal, der gennemstrømmes af Satledsh’ og Tsangbo’s Vande,
findes Betingelser for Kulturliv. Resten er en frygtelig Højørk.
Talrige Parallelkæder sønderdeler Landet i lukkede Bassiner, der
en Gang har været Indhave og nu er Saltsøer, Moradser eller
alkaliske Flyvesandsletter. Selv imod Syd og Sydøst styrter det
ned i bratte Skrænter eller i langt udløbende Kæder, der’omslutter
brusende Floder. Slugternes Stejlhed, Skovenes Tæthed, den
sparsomme Befolkning og Savnet af alle Livsfornødenheder standser
ogsaa her den rejsende. Som en uindtagelig Fæstning hæver
Landet sig op over sine Omgivelser og afviser enhver Tilnærmelse. —
Desuden er Vejrlaget aldeles arktisk. I dette Land er Bjørnene
hvide, og Ravnenes Skrig har samme Metalklang som under
Polerne. Ingen kan færdes over dets træløse Vidder uden at lide
afBjærgsyge og Aandenød; Dyr og Mennesker, der træller sig frem
ad dets Karavanveje, hvor faldne Forgængere danner Milepælene,
reduceres til Skeletter eller segner under Purgåens Rasen. I disse
højørkener stivfryser den rejsende paa sit Dyr og efterlades for
at dø ved Vejkanten, hele Maaneder igennem ses ikke en
menneskelig Hytte, og Karavanernes enes{e Følge er Gribbe og Ulve. I
de højtliggende Egne optræder Græsvæksten kun som sparsomme
Totter eller erstattes af en krybende Busk, der kun bestaar af
Rødder og Pigge, selv Jakoksen og Hesten nægter at gøre Tjeneste,
og alene F aaret kan anvendes som Lastdyr.
Kun Hemmelighedsfuldheden, kun det ukendtes Romantik
kan give et saadant Land Tiltrækning, men der kan ikke være
nogen Tvivl om, at det vil gaa med det som med Korea. Ogsaa
dette Land var indtil for ganske nylig afspærret for fremmede,
ogsaa der yndede man at tænke sig store Naturskønheder og
geografiske Overraskelser af enhver Art, men da de kinesiske
Vagtposter forsvandt og den europæiske Nysgerrighed fik Lov til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
