Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - P. Lauridsen: I Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Tibet.
517
at se sig for, saa den kun et trøstesløst og trist Land, der næppe
nok kunde afgive Stof til et Par magre Rejsebøger, og siden har
ingen bekymret sig det mindste om det.
Siden Warren Hastings Dage har Tibet været utilgængelig
for Europæere. I 100 Aar har kun 3 hvide Mænd set Tale
Lamas Klosterpalæ Potala ved Lhasa, nemlig Thomas Manning
1811 og de franske Patere Hue og Gabet 1846. Efter sin
Hjemkomst skrev Hue en Rejseskildring, der er underholdende som en
Roman og oplysende som et Essay af Macaulay; og ham skylder
vi største Delen af vort Kendskab til Landets Styrelse og
Gudsdyrkelse. I vore Dage har den russiske General Prjevalsky kæmpet
i en halv Menneskealder for at fravriste Landet dets
Hemmeligheder, han foretog vidtstrakte og farlige Rejser i kinesisk Turkestan
og Nordtibet, og for et Par Aar siden satte han Livet til under
et Forsøg paa at naa Lhasa fra Nord af.
Ad samme Vej søgte de to Mænd, hvis Rejsebøger er
nævnte foran, at naa samme Maal, men med lige saa ringe Held,
om de end slåp derfra med Livet. Deres Forsøg har det til
fælles, at de bægge var hemmelige Rejser; de foretoges uden
kinesisk Pas, uden officiel Ledsagelse, paa Trods af Myndighederne
og i stadig Kamp for at undgaa de kinesiske Embedsmænd eller
tiltvinge sig en Adgang, hvor denne formentes dem, men for øvrigt
er der stor Forskel i Rejsemaade og Anlæg.
Bonvalots Rejse minder i flere Henseender om Nansens
Grønlandsfærd. Med en Haandfuld Folk udfører han en hurtig
lagt og lidet gennemtænkt Plan; uden store Forberedelser vover
han sig ind i et helt ukendt og ubeboet Terræn, der turde være
endnu besværligere at passere end Grønlands Indlandsis, og
under et dristigt Fremstød lykkes det ham næsten at sætte
Kronen paa Værket. Ved bægge Foretagender beundrer man m«re
Energien, Modet, den hensynsløse Dristighed, der sætter alt ind
paa at naa Maalet, end det videnskabelige Udbytte, der sluttelig
kom ud af Rejserne. Bonvalot er, hvad Tyskerne kalder, f schneidig*.
I Januar 1889 var han lige naaet hjem fra en anstrengende Tur
i Pamir, i en tilfældig Samtale med en Ven i Paris kom han til
at skitsere en ny Rejserute tværs igennem den gamle Verden fra
Paris til Tonkin over Rusland, kinesisk Turkestan, Tibets ukendte
Højland og de sydkinesiske Floddale; han tænkte ganske vist ikke
paa straks at bringe Planen til Udførelse, da han var alt for træt
efter sin sidste Rejse, men nogle Maaneder senere tilbød Hertugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
