Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - P. Lauridsen: I Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Tibet.
519
sig til Rette i denne Højørk, hvor Mennesket mister al Sans for
Perspektiv. Hans Øje vanker vildsomt ud over det uhyre Rum,
raen i kendt og forskellig Afstand møder det hverken Træer eller
Huse eller Mennesker eller Dyr eller andre Genstande, der kan
afgive en Maalestok. 1 nogle Uger har vi mistet den Sans for
Afstande, som vort tidligere Liv har lært os. Den ene Høj ligner
den anden, en Sø tindrer frem eller forsvinder med Dagens
vekslende Lys, en Ravn, der i Daggryets første Straaler hæver sig
med sit Bytte, tager sig ud som en kæmpemæssig Kondor, der
bortfører et Lam i sine Kløer, og ved Solbjærgstide tror vi i den
samme Ravn, siddende paa et Klippestykke, at se en Bjørn eller
en Jakokse!«
Ogsaa i meteorologisk Henseende er Tibet en Fæstning, og
Indiens Monsuner saa lidt som Sibiriens Skymasser naar op over
Grænsebjærgene. Om Vinteren er Luften derfor iskold og
fortærende tør. Selv Klipperne forvitrer til Støv og stadige Sandstorme
pisker dette op omkring de rejsende. „Alt er knastørt, vore Negle
springer itu ved det mindste Stød, Træ brister som Glas, vort
Skæg vokser ikke længere, det affarves og er sygt som alt
omkring os, vore Hænder revner, Huden brister og Læberne svulmer
op. — Der falder liden eller ingen Sne, og den Smule, der falder,
er kornet som Gryn. Vi har kun snavset Isvand til os selv og
vore Dyr, paa Grund af Højden er det umuligt at bringe Teen
i virkelig Kog, vort Kød er saa haardt, at det maa sønderdeles
med Økser, Smørret kunde bruges til Projektiler, og vi har kun
Dyregødning til Brændsel. Temperaturen synker til -r- 40° C.,
Kviksølvet fryser i de stille men forfærdelige Nætter, og efter Kl.
10 Frm. blæser en bidende Vestenvind, der er vor eneste, men
stadige Ledsager og tit gør ethvert Opbrud umuligtu... „Storm og
32 Graders Kulde, alle syge, Hovedet halvt forstyrret af Sandflugt
og Bjærgsyge, kun Sand og Sten og Salt og nogle usle Græstotter
omkring os og 16000 Fod over Havet. Folkene bliver trætte af
den frygtelige Ensomhed og af Ørkenen, af de lange Marcher
uden at se noget, ikke engang en Røgsøjle. De har faaet nok
af disse Bjærge, hvor Mennesket aldrig viser sit Aasyn, og hvor
vore Øren kun hører Vindenes Susen. Bjærgsygen flyder overalt
i Luften; den ytrer sig med Kvalme, Opkastning, Øresusen,
Hovedpine og en overvældende Træthed. Ved hvert Skridt minder
Højden os om, at vi er dødelige, det er os umuligt at løbe,
denne Forret tilhører udelukkende den smukke Stenged, som vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
