- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
520

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - P. Lauridsen: I Tibet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

520

I Tibet.

har Lyst til at jage. Den mindste Hast faar vort Hjerte til at
banke, og med Fortvivlelse ser vi, at Galge og Sigtekorn absolut
nægter at danne en ret Linie mellem vort Øje og Maalet4.

Juleaften døde en af Tjenerne, kort efter segnede en anden,
og da de endelig naaede Tengri Nor, var alle deres Heste styrtede,
og deres Kameler saa usle, at de maatte mades med Dej. — I
denne Tilstand kom de til beboede Egne. Der gik Ilbud til Lhasa,
som kun laa en Snes danske Mile længere imod Syd, og S Dage
senere mødtes de af et stort Gesandtskab med den kinesiske
Amban eller Statholder i Spidsen.

„Vi har Ordre til at arrestere Dem, hvor vi træffer Dem8,
sagde han, „og tvinge Dem til at vende tilbage ad den Vej, De
er komne. Vil De vende tilbage ?*

„Nej, nej, vi har faaet nok af Højørkenen; vi foretrækker
at dø paa dette Sted. Alle vore Ledsagere ønsker at ende deres
Lidelser her, fremfor at vende tilbage ad denne skrækkelige Rute.
Vi er alle syge, vi har ingen flere Heste, vore Kameler er
døende. Vi kan ikke vende tilbage!44

„Vi vil forsyne Dem med, hvad De trænger til!*
„Vor Beslutning er uigenkaldelig!*
„Hvor vil De da gaa hen?*
„Vi vil hvile os paa et godt Sted.*
„Og naar De har hvilet Dem?*
„Saa vil vi gaa til Batang og derfra til Havet.*
Underhandlingerne trak ud en hel Maaned; ved sin Takt
og faste Holdning lykkedes det Bonvalot at imponere Kineserne,
og det endte med, at de under Bevogtning, men ad en hidtil
ukendt og uforsøgt Rute, førtes til den kinesiske Grænseby
Tatshien-lu, hvor de afgav deres betydelige Samlinger til den
engelske Naturforsker Mr. Pratt, som førte dem ned ad Jangtsekiang
og derfra til Europa, medens de selv gennem Jynnan naaede de
franske Besiddelser omkring den røde Flod.

Bonvalots Rejse er en af de mærkeligste, der er foretagen
i det sidste Tiaar. Han er den første Europæer, der har
gennemrejst Tibet fra Nord til Syd, og hans Rute ligger helt igennem
i ukendte Egne. Med en ubetvingelig Energi, med en aldrig
svigtende Overlegenhed har han formaaet midt i den asiatiske
Winter at føre en Haandfuld Folk over disse isnende Ødemarker,
der hidtil har trodset alle. Han er en født Opdager. Han
forstaar at indgyde sine Ledsagere Tillid, at tage alle Tilskikkelser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free