- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
522

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - P. Lauridsen: I Tibet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

522

I Tibet.

skjult af en Pelshat mente han at kunne undgaa Mandarinernes
Efterstræbelser, men selv i denne Forklædning maatte han stjæle
sig bort fra de kinesiske Værtshuse, hvor Politiet er endnu skrappere
end i Europa til at forlange Navn, Stilling og Bestemmelsessted
af de rejsende.

Saa længe han opholdt sig ved Koko-nor og i Tsaidams
Steppeland, kunde han støtte sig til Bekendte og Venner fra
Peking, hvorved han fik rig Lejlighed til at deltage i den lamaistiske
Gudsdyrkelse, til at besøge Templerne og Klostrene og sætte sig
ind i alle Former af den buddhistiske Kultus, der hersker i
Nordvest-Kina og det østlige Tibet; men da han fra Tsaidam
vilde trænge frem over Buhran Bota og i Hues Fodspor naa
Lhasa mødte han uoverstigelige Vanskeligheder og maatte bøje af
imod Sydøst. Fra dette Tidspunkt blev hans Rejse ikke stort
andet end en hurtig Flugt gennem øde Bjærglandskaber til
Tatshien-lu, hvorfra han tiltraadte Tilbagerejsen langs Jangtsekiang.
Rockhill er en nøjagtig og grundig Iagttager, hans Bog indeholder
mange ny geografiske Enkeltheder, men den har dog særlig Værdi
ved den Fremstilling, som den giver af det religiøse og nationale
Liv i Tibet.

Et isoleret Højland som Tibet med en alvorlig Natur og et
religiøst modtageligt Folk er særlig egnet til at udvikle et Hierarki
og en formrig Kultus. I denne som i saa mange andre Henseender
minder det om Aztekernes og Inkaernes gamle Kulturlande paa
den ny Verdens Plateauer. Da de spanske Missionærer første
Gang trængte op paa Mexikos Højslette, mødte de en Gudsdyrkelse,
der i saa meget mindede dem om deres egen, at de stemplede
den som et Satans Blændværk, og da Pater Hue 1846 opholdt
sig i Lhasa, overvældedes han i den Grad af Lighedspunkter
mellem den lamaistiske og den katolske Kirketjeneste, at han
ligeledes erklærede hin for et Værk af Djævelen, der paa denne Vis
vilde forvrænge den kristne Tro. Andre har villet bevise, at
Lamaismens Kultus er et Plagiat af Katolicismen, men ingen af
Forklaringerne holder sikkert Stik. Baade Lamaismen og
Katolicismen er forholdsvis moderne Religionsformer, og en stor Del af
deres Rituel er Arv fra ældre uddøde Religioner, hvis Ceremonier
og Symboler er tagne i Tjeneste af deres Efterfølgere til at hædre
ny Gudeformer. Ikke des mindre er den forefundne Parallelisme
mellem to i Rummet saa fjerntliggende Trossystemer baade interessant
og lærerig, og vi skal senere vende tilbage til den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free