Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - P. Lauridsen: I Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Tibet.
523
Lamaismen er en fordærvet Form af Buddhisme og er et
oplysende Eksempel paa, hvor meget en Religion, i Kampen for
Tilværelsen, kan sætte til af sit Aandsindhold. Den oprindelige
Buddhisme var en pessimistisk Moral- og Kærlighedslære, uden
Gud og uden Kirke, uden Synd (i vor Forstand) og uden Naade.
Grundlaget for denne ateistiske Moral var Troen paa Sjælevandringen.
Det personlige Liv var kun et Led i en uafbrudt Kæde af
sammenhængende Eksistensformer, der opløstes og fornyedes gennem
Død og Fødsel, uden at den individuelle Livsenergi tabte
Kontinuiteten. I Overensstemmelse med sin Vandel maatte det enkelte
Væsen gennemløbe seks Tilværelsesformer: som Menneske, Gud,
Dæmon, Genganger, Dyr og Helvedsbeboer uden nogen Sinde at
kunne slippe ud af denne Ring, med mindre han ved sine gode
Gerninger, ved dyb indre Oplysning, ved Kærlighed mod alt levende,
ved Selvfornegtelse, ved Tilintetgørelse af al Lyst, alt Begær, al
Attraa efter Liv kunde gøre sig fortjent til Udslettelse, til Hensynken
i det evige Intet, til Optagelse i den ubevidst-bevidste
Lyksalighedstilstand, der kaldes Nirvana, hvorfra al Genfødelse var umulig.
Gautama var fjendsk mod alle religiøse Ceremonier. Han fejede
Brahmalærens hele Rituel og Offervæsen til Side, han forkastede
alle Bodsøvelser, enhver Form af Gudsdyrkelse og objektiv
Sjælesorg. Han henviste Mennesket til i Frygt og Bæven at arbejde
paa sin egen Lutrelse og smedede ham urokkelig fast til
Konsekvenserne af hans egne Handlinger, hvorfra hverken Guder eller
Djævle kunde frelse ham.
Men idet han formulerede denne Lære, tog han ikke Hensyn
til nogle af Menneskehjertets stærkeste Krav: Trangen til en
personlig Gud og et kærligt Forsyn, Trangen til det synlige og
haandgribelige ogsaa i aandelige Ting, til at finde Naade og Forbarmelse
gennem et Præsteskabs Mægling, til Vejledning i Tros- og
Salig-hedssager og til Fritagelse for Ansvar. Den forpinte Menneskesjæl
lodes ene med sin Byrde midt i Livets Ørken.
Efter et vældigt Opsving uddøde hans Lære derfor i Indien
allerede i det 13de Aarhundrede, og den har nu kun Tilhængere
i Ceylon, Birma, Tibet og andre nordlige Lande, men har her
antaget en aldeles ukendelig ritualistisk Form og formælet sig
med Rester af en ældre Naturtilbedelse (Shamaisme). Den var
engang Jordens mest udbredte Religion, men tæller nu næppe
100 Mill. Tilhængere, og som Verdensreligion kommer den først
i tredje Række. Ved en mærkelig Ironi af Skæbnen er Ateisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
